Rekrut tid efteråret 1973

Den 1. oktober 1973 blev jeg indkaldt som soldat i Holstebro ved dragonregimentet, men den karriere var meget kort -syv dage så blev jeg forflyttet – dog helt frivilligt, da der var sket en fejl ved indkaldelserne.

Der var indkaldt for mange til Holstebro og for lidt til Kronens Artilleri regiment på Sjælsmark Kaserne.

Vi blev alle spurgt, og vi var syv-otte jyder, der valgte Sjælland i stedet for Jylland, selvom der var en del sjællændere, der var indkaldt til Holstebro, så ville de ikke til Sjælland og aftjene deres værnepligt.

Så efter den lille omvej omkring Holstebro så havnede jeg på Sjælsmark kaserne, hvor både luft- og feltartilleri var hjemhørende i efteråret 1973.

Værnepligten var netop nedsat fra tolv måneder til ni måneder, og heraf var de første tre måneder rekrut tid.

Vi boede på Sjælsmark Kaserne, som var bygget først i 50erne, og vi boede vel ca. 12-14 mand på en fælles stue.

Vi skulle lære at vedligeholde udrustning og ikke mindst at lægge tøj sammen, så det kunne være i vores små skabe, og rede senge hvor vi ikke havde dyner, men kun tæpper og lagner, og så pudsede vi støvler til den store guldmedalje og rensede og adskilte geværer.

Vi brokkede os højlydt over, vi ikke kunne nå alle vores opgaver i pauserne i starten, men efterhånden fik vi jo rutine, og der blev efterhånden konkurrence stuerne imellem om, hvem der var bedst.

Vi var i felten for, at grave skyttehuller og på overnatningsøvelser i det fri, og vi marcherede, som om vi aldrig havde lavet andet.

Årstiden var vel den værst tænkelige - oktober, november og december, hvor regnen væltede ned, og vi rendte rundt og legede krig og lå på skydebanen i regn og slud – hold op hvor vi nød det.

Men trods det så havde vi det faktisk sjovt og vores delingsfører, som var reserveofficer var en fin fyr.

Han var hård, retfærdig og meget menneskelig, og disciplin lærte vi til ug.

Bassetiden Avedøre Kaserne

Efter endt rekrut tid blev vi overflyttet til Avedøre kaserne, som nu er nedlagt. Avedørelejren var en kaserne ved Vestvolden i Avedøre, der i dag er hjemsted for bl.a. Zentropa, Cirkusmuseet og Historiens Hus.

Avedørelejren blev bygget i årene 1911 - 1913. Lejren, der blev etableret i forlængelse af Forsvarsforliget i1909, og Vestvolden blev bygget ca. 1880 og var tænkt som et forsvarsværk af København, men kom heldigvis aldrig i brug. I dag er det er rekreativt område.

Vestvolden strækker sig fra Avedøre i Syd til Utterslev Mose i nord

Her holdt luftværnsartilleriet under hæren til. Vi skulle oplæres i, at bruge 40 mm kanoner, og alle fik specialopgaver, jeg kom på værkstedet og våbendepotet – en ren loppetjans, men det indebar så også, at vi, der gik der skulle have flere vagter om aftenen og natten enten i Hovedvagten eller på kasernearealet.

Når vi havde en vagt i Hovedvagten, så skulle der 3 - 4 gange om aftenen/natten foretages en rundering om hele kasernearealet, langs med det høje hegn - der skulle skiftes brikker en del steder, så den vagthavende officer kunne kontrollere om vi havde været der. (Brikkerne var træbrikker i forskellige udformninger, nogle var runde, trekantede og firkantede.) endvidere skulle der 2 gange om aftenen/natten cykles ud til Vestvolden og op langs Vestvolden til man mødte porten der førte over Holbækmotorvejen.

Vi skulle kontrollere porten var låst og der ikke var mistænksomme personer derude - de eneste mistænksomme vi kunne opleve var når vagthavende officerer var kørt i forvejen for, at kontrollere om vi nu også cyklede helt derud. Med tiden fandt vi jo hurtigt ud af hvem af de vagthavende der kunne finde på det.  

Desværre var vi ikke mange på kasernen om aftenen/natten, da de fleste jo boede i Københavns området og kørte hjem ved fire tiden, som regel kun når der var natøvelser eller andet, så var vi mange og så steg omsætningen i Tutten betragteligt.

Vi holdte skydeøvelser på Gniben (Sjællands Odde), hvor vi med 40 mm kanonerne skød efter et lille sportsfly, som havde en pose ca. 1 km efter sig, som skulle rammes. Skydeøvelserne blev indstillet, når færgerne fra Ebeltoft lagde til og fra ved færgelejet – helt sikkert en god ide, da træfsikkerheden ikke altid var særlig god.

Vores Kaptajn kunne være temmelig hysterisk, hvis skydeøvelserne ikke gik tilfredsstillende, og så skulle der bare fyres nogle granater af, indtil vi havde lært det.

Året 1973/1974 var det år, vi havde oliekrise og kørsels forbud om søndagen – dette gjaldt dog ikke militæret, som havde sin sædvanlige kvote Diesel olie, som skulle opbruges, ellers fik man ikke samme mængde olie det efterfølgende år, så vi kørte til den store guldmedalje, hvor alt andet holdt stille.

Det eneste sted der blev sparet, var på det varme vand, vi skulle alle i gymnastiksalen for at tage bad i vinteren 1973/74. 

Når holdet var samlet på kasernen, så skulle der jo festes. Det skete ikke så tit, men forud for skydeøvelser på Gniben eller forud for vores Nato øvelse i Oksbøl, var holdet samlet på kasernen aftenen før- det var måske medvirkende til ikke altid lige præcise skydninger - og godt der ikke udbrød krig på disse tidspunkter.

Ellers sluttede vores uge af med et 5 km. løb lige over fredag middag, hvorefter vi aftrådte til weekend.

Her var vores kaptajn meget forstående, så vi holdt tidligt om fredagen – en væsentlig grund var, at han boede i Ålborg og også gerne ville tidligt hjem på weekend, og som han altid sagde, så tog københavnerne jo hjem hver aften, så var det vel også rimeligt, at vi jyder kunne holde tidligt fri om fredagen.

Værnepligten blev desværre forlænget efter de ni måneder, da det var lige i opstarten med frivillige konstabler, så der var ikke nok, som havde lavet kontrakter, så derfor blev vi tvunget ”frivillige” konstabler tre måneder, men med konstabel løn - den sidste tre måneders periode var så godt som ren afslapning, da der var kommet et nyt hold værnepligtige til kasernen.

Vi va samlet til skydning m. pistol i Jægerspris, og vores kaptajn står med armene i siden og ser betænkelig ud - og det havde han alt mulig grund til, for umiddelbart før eller efter forlader en af vores kammerater skydebanen uden at have affyret sine skud og uden at afsikre pistolen for kort efter at fjumre med den og affyre et skud på vej tilbage mod os andre - heldigvis gik skuddet i jorden, men han fik det desværre så psykisk dårligt, at han kort efter blev hjemsendt.

Så blev vasket der tøj, om fotoet blev taget til ære for hans mor vides ikke - men det kunne jo være, hun gerne ville se, at hendes lille søn godt kunne selv.

Billedet er af en af mine soldaterkammerater fra Ørum på Djursland Hans Peter, som jeg efter soldatertiden besøgte enkelte gange.

En af mine soldaterkammerater var en god tegner, og han fik fabrikeret et ærmemærke, som vi alle købte og fik påsyet vores uniform. Dette var ikke uden problemer, men vi fik tilladelse fra allerhøjeste sted til det.

Mon forsvarsministeren også var indblandet? - lang tid tog det i alle tilfælde, inden alle tilladelser var i hus.

Mærket bærer et latinsk navn som betyder "andejægerne".

Vi sluttede af med at fordele hærens luftartilleri til henholdsvis flyvestation Værløse og Ålborg, og i den sidste uge kørte vi alt materiel fra Avedøre Kaserne til henholdsvis Værløse og Ålborg, så vi var med til at lukke og slukke luftværnet med 40 mm kanoner under hæren.

Den 27. september 1974 aftrådte vi for sidste gang, og hvis fotoet er lidt sløret, så er det højst sandsynligt, fordi vi aftenen før fejrede den forestående afslutning på knap 12 måneders værnepligt - glade og feststemte var vi - men også en smule vemodige, da det var sidste gang hele holdet var samlet.