Fotoalbum

Så er vi på vej mod Tunø med Tunøfærgen - Thomas moster Bodil, Thomas mor Solvejg, Min søster Annie og hendes mand Sune nyder morgenkaffen.
Så er vi på vej mod Tunø med Tunøfærgen - Thomas moster Bodil, Thomas mor Solvejg, Min søster Annie og hendes mand Sune nyder morgenkaffen.
Til venstre Hanne, Søren, Min bror´s kone Jane og yderst min bror Kim, over for Gitte og Bjarne.
Til venstre Hanne, Søren, Min bror´s kone Jane og yderst min bror Kim, over for Gitte og Bjarne.
Til højre søster Gitte og hendes mand Bjarne og yderst kusine Inge-Lise - overfor Hanne og Søren.
Til højre søster Gitte og hendes mand Bjarne og yderst kusine Inge-Lise - overfor Hanne og Søren.
Så er der en morgenbitter til alle
Så er der en morgenbitter til alle
Tunø i sigte
Tunø i sigte
Så er Tunø Taxaerne klar til os
Så er Tunø Taxaerne klar til os
Pas på lavtgående fly på tværs af "hovedvejen" forude
Pas på lavtgående fly på tværs af "hovedvejen" forude
Der gøres holdt midtvejs på rundturen - der må være tid til en ølpause efter en anstrengende tur
Der gøres holdt midtvejs på rundturen - der må være tid til en ølpause efter en anstrengende tur
Tunø lufthavn
Tunø lufthavn
Rundturen slutter i Tunø By og gæsterne må spadsere til kirken - ca. 200 m.
Rundturen slutter i Tunø By og gæsterne må spadsere til kirken - ca. 200 m.
Det kommende brudepar forlader resten af gæsterne, og blive kørt til præstegården hvor der klædes om. Præsten Kirsten Dissing Overgaard havde været så flink at lade os klæde om hos hende
Det kommende brudepar forlader resten af gæsterne, og blive kørt til præstegården hvor der klædes om. Præsten Kirsten Dissing Overgaard havde været så flink at lade os klæde om hos hende
Der flages ved kirken i dagens anledning
Der flages ved kirken i dagens anledning
Gæsterne på vej mod Kirken
Gæsterne på vej mod Kirken
Orglet som på fornemmeste vis blev betjent af Frode Bitsch Nielsen
Orglet som på fornemmeste vis blev betjent af Frode Bitsch Nielsen
Stolene står tomme endnu - men vi er på vej
Stolene står tomme endnu - men vi er på vej
Kirken lige for, Kroen til højre og præstegården lige efter den røde bygning til venstre - hvor let kan det være for både bryllupsgæster, brudeparret og præsten.
Kirken lige for, Kroen til højre og præstegården lige efter den røde bygning til venstre - hvor let kan det være for både bryllupsgæster, brudeparret og præsten.
Søster Annie og hendes mand Sune venter pænt.
Søster Annie og hendes mand Sune venter pænt.
Gæsterne venter - mon brudeparret kommer??
Gæsterne venter - mon brudeparret kommer??
Kollega Ole og hans smukke hustru Bodil
Kollega Ole og hans smukke hustru Bodil
Endelig så tog  de sig sammen- præcis på slaget 12 ankom vi.
Endelig så tog de sig sammen- præcis på slaget 12 ankom vi.
Så er vi klar - Præst Kirsten Dissing Overgaard har også styr på det.
Så er vi klar - Præst Kirsten Dissing Overgaard har også styr på det.
Uden nølen fra begge, lød der et klart ja, da præsten spurgte om vi ville ægte hinanden.
Uden nølen fra begge, lød der et klart ja, da præsten spurgte om vi ville ægte hinanden.
Så er det ned på knæ, og det gik også fint med at komme op igen.
Så er det ned på knæ, og det gik også fint med at komme op igen.
Så er ægteparret på vej ud, skarp forfulgt af deres 2 prægtige brudepiger Jeanette og Dijanna
Så er ægteparret på vej ud, skarp forfulgt af deres 2 prægtige brudepiger Jeanette og Dijanna
De officielle foto tages, først  alene, derefter sammen med præst Kirsten Dissing Overgaard.
De officielle foto tages, først alene, derefter sammen med præst Kirsten Dissing Overgaard.
Vi ville begge have et foto sammen med alle vores gæster og præsten - se hvor glade alle ser ud i det flotteste vejr - (den varmeste dag indtil dato i 2013) hvad mere kunne vi ønske os.
Vi ville begge have et foto sammen med alle vores gæster og præsten - se hvor glade alle ser ud i det flotteste vejr - (den varmeste dag indtil dato i 2013) hvad mere kunne vi ønske os.
Så blev der fotograferet
Så blev der fotograferet
Brudeparret sammen med Søren og Hanne (min søn og svigerdatter)
Brudeparret sammen med Søren og Hanne (min søn og svigerdatter)
Brudeparret sammen med Thomas mor - Solvejg
Brudeparret sammen med Thomas mor - Solvejg
Brudeparret sammen med brudepigerne fra venstre Jeanette og til højre Dijanna
Brudeparret sammen med brudepigerne fra venstre Jeanette og til højre Dijanna
Gæsterne kunne slet ikke få armene ned - de smed ris - et frugtsommelighedssymbol - mon ikke de har misforstået noget?
Gæsterne kunne slet ikke få armene ned - de smed ris - et frugtsommelighedssymbol - mon ikke de har misforstået noget?
Foto fra Tunø Kro hvor frokosten blev indtaget - selvfølgelig blev der hamret på livet løs i de stakkels tallerkener - men op måtte vi.
Foto fra Tunø Kro hvor frokosten blev indtaget - selvfølgelig blev der hamret på livet løs i de stakkels tallerkener - men op måtte vi.
Der hygges uden for kroen - mine kolleger fra venstre Bent, Inge-Lise og Rasmus Peter
Der hygges uden for kroen - mine kolleger fra venstre Bent, Inge-Lise og Rasmus Peter
Nogle af gæsterne nåede også en tur op i kirketårnet, som samtidig er fyrtårn på Tunø - den eneste kirke i Europa hvor kirketårn og fyrtårn er bygget sammen, meget praktisk må man sige.
Nogle af gæsterne nåede også en tur op i kirketårnet, som samtidig er fyrtårn på Tunø - den eneste kirke i Europa hvor kirketårn og fyrtårn er bygget sammen, meget praktisk må man sige.
Udsigt til Samsø  - der er ikke langt mellem de 2 øer.
Udsigt til Samsø - der er ikke langt mellem de 2 øer.
Så går det ned  mod Tunøfærgen - Thomas sammen med sin bror Richardt og hans kone Dijanna
Så går det ned mod Tunøfærgen - Thomas sammen med sin bror Richardt og hans kone Dijanna
Klar til afgang mod Hou - i strålende solskin - alle gæster nød vejret på soldækket
Klar til afgang mod Hou - i strålende solskin - alle gæster nød vejret på soldækket
Søster Vibeke nyder udsigten
Søster Vibeke nyder udsigten
Thomas kusine Lise, sammen med Lars og hans kone Katja, yderst Flemming (Anja´s mand)
Thomas kusine Lise, sammen med Lars og hans kone Katja, yderst Flemming (Anja´s mand)
Thomas mor fandt en plads i solen
Thomas mor fandt en plads i solen
Jane lånte lige brudebukketten lidt -  den var lavet af søster Gitte for sjov - Hanne hygger sig
Jane lånte lige brudebukketten lidt - den var lavet af søster Gitte for sjov - Hanne hygger sig
Thomas nevø Mathias og Thomas bror Keld.
Thomas nevø Mathias og Thomas bror Keld.
John - Thomas kusines mand i den blå skjorte hygger sig sammen med de andre
John - Thomas kusines mand i den blå skjorte hygger sig sammen med de andre
Jeg hygger mig sammen med Sune (søster Annie´s mand til venstre og Thomas søster Pia til Højre. Overfor sidder søster Elsebeth  og hendes mand Poul-Erik.
Jeg hygger mig sammen med Sune (søster Annie´s mand til venstre og Thomas søster Pia til Højre. Overfor sidder søster Elsebeth og hendes mand Poul-Erik.
Søster Vibeke fra venstre og Anne-Kirstine og hendes ven Jacob (Anne-Kirstine er nær ven fra Herning - hendes bedsteforældre ´(farmor/farfar) var min mors plejeforældre Anne og Gerlak som er nævnt andre steder på min hjemmeside. Anne-Kirstine´s forrældre adopterede hende fra Indien som spæd.
Søster Vibeke fra venstre og Anne-Kirstine og hendes ven Jacob (Anne-Kirstine er nær ven fra Herning - hendes bedsteforældre ´(farmor/farfar) var min mors plejeforældre Anne og Gerlak som er nævnt andre steder på min hjemmeside. Anne-Kirstine´s forrældre adopterede hende fra Indien som spæd.
Thomas kusine Anja og Thomas onkel Martin og moster Bodil
Thomas kusine Anja og Thomas onkel Martin og moster Bodil
Lars - Thomas kusine Katja´s mand og Anja´s mand Flemming som fotograferer fotografen
Lars - Thomas kusine Katja´s mand og Anja´s mand Flemming som fotograferer fotografen
Kollega Ole i midten sammen med hans kone Bodil yderst til venstre og kollega Bent´s kone Andrea. Kollega Inge-Lise sidder over for
Kollega Ole i midten sammen med hans kone Bodil yderst til venstre og kollega Bent´s kone Andrea. Kollega Inge-Lise sidder over for
Thomas brors kone Ruth til venstre sammen med vores gode veninde Jeanette og Pia´s søn Casper.
Thomas brors kone Ruth til venstre sammen med vores gode veninde Jeanette og Pia´s søn Casper.
Thomas mor yderst til højre sammen med hendes søster og svoger
Thomas mor yderst til højre sammen med hendes søster og svoger
Så er gæsterne ved at være samlet i Sirenehuset - alle nød solens stråler til sent på aftenen.
Så er gæsterne ved at være samlet i Sirenehuset - alle nød solens stråler til sent på aftenen.
Super flot bordopdækning
Super flot bordopdækning
Der hygges og grines
Der hygges og grines
Andrea sammen med hendes mand Bent (Bent kollega)
Andrea sammen med hendes mand Bent (Bent kollega)
Der bydes velkommen endnu engang - denne gang til Sirenehuset
Der bydes velkommen endnu engang - denne gang til Sirenehuset
Flot bryllupskage - den smagte himmelsk.
Flot bryllupskage - den smagte himmelsk.
Bryllupskagen skæres for - gæsterne overvåger om det gøres rigtigt - tror det gik.
Bryllupskagen skæres for - gæsterne overvåger om det gøres rigtigt - tror det gik.
Så skal der lige pakkes lidt gaver op inden middagen - helt vildt så mange gaver vi fik. Tusind tak for det.
Så skal der lige pakkes lidt gaver op inden middagen - helt vildt så mange gaver vi fik. Tusind tak for det.
Så er vi klar til middagen.
Så er vi klar til middagen.
Jeg holder tale for Thomas - jeg kom selvfølgelig ind på hvorfor jeg ville have ham som mand - det kan siges helt enkelt - Thomas er et godt og ærligt menneske. Jeg sagde dog lidt mere i talen.
Jeg holder tale for Thomas - jeg kom selvfølgelig ind på hvorfor jeg ville have ham som mand - det kan siges helt enkelt - Thomas er et godt og ærligt menneske. Jeg sagde dog lidt mere i talen.
Så blev det Thomas tur til at holde tale - den var fantastisk - tænk der kan siges så meget godt om mig, det fyldte hele 2 A4 sider. Jeg er stolt af min mand Thomas - flot gjort.
Så blev det Thomas tur til at holde tale - den var fantastisk - tænk der kan siges så meget godt om mig, det fyldte hele 2 A4 sider. Jeg er stolt af min mand Thomas - flot gjort.
Thomas bror Richardt´s kone Dijanna overrumplede jo alle, da hun trådte frem ledsaget af en guitarist. Det var følsomt rørerende og bevægende - det  var aftenens højdepunkt.
Thomas bror Richardt´s kone Dijanna overrumplede jo alle, da hun trådte frem ledsaget af en guitarist. Det var følsomt rørerende og bevægende - det var aftenens højdepunkt.
Thomas stod på spring med følelserne uden på tøjet da Dijanna sluttede sin sang - hun fik verdens største krammer - ikke et øje var tørt. Det var stort Dijanna.
Thomas stod på spring med følelserne uden på tøjet da Dijanna sluttede sin sang - hun fik verdens største krammer - ikke et øje var tørt. Det var stort Dijanna.
Jeg var selvfølgelig også klar med kram til Dijanna - det fortjente hun - sikken en præstation.
Jeg var selvfølgelig også klar med kram til Dijanna - det fortjente hun - sikken en præstation.
Kollega Ole holdt en fantastisk rosende tale om alle vores fortræffeligheder og takkede for at han og hans kone måtte deltage i bryllupsfesten. Rolig nu Ole - vi er jo bare os selv ligesom dig.
Kollega Ole holdt en fantastisk rosende tale om alle vores fortræffeligheder og takkede for at han og hans kone måtte deltage i bryllupsfesten. Rolig nu Ole - vi er jo bare os selv ligesom dig.
Lækker isdessert med frugter.
Lækker isdessert med frugter.
Kollega Inge-Lise måtte bare give mig et kys - det lykkedes en del gange -  men fotografen var altid for langsom - her er dog et nogenlunde foto.
Kollega Inge-Lise måtte bare give mig et kys - det lykkedes en del gange - men fotografen var altid for langsom - her er dog et nogenlunde foto.
Endnu en krammetur til Dijanna fra Thomas - godt foto af dem.
Endnu en krammetur til Dijanna fra Thomas - godt foto af dem.
Så lykkedes det en fotograf at snuppe dette foto.
Så lykkedes det en fotograf at snuppe dette foto.
Så er vi igang med brudevalsen - det lykkedes vistnok rimeligt godt.
Så er vi igang med brudevalsen - det lykkedes vistnok rimeligt godt.
Så tog vi en sidste gang fusen på vores gæster - vi var forberedte på, at få klippet sokker. Thomas brødre fik et mindre chok - men de overlevede vist nok. Odder Fodklinik hvor jeg får ordnet fødder, stod for denne overraskelse. Forøvrigt er det da utroligt nogen gider gå med neglelak -det er jo mod...
Så tog vi en sidste gang fusen på vores gæster - vi var forberedte på, at få klippet sokker. Thomas brødre fik et mindre chok - men de overlevede vist nok. Odder Fodklinik hvor jeg får ordnet fødder, stod for denne overraskelse. Forøvrigt er det da utroligt nogen gider gå med neglelak -det er jo mod...
Bryllupsfoto til bordkort, bryllupskage og sangene i kirken
Bryllupsfoto til bordkort, bryllupskage og sangene i kirken

Vores bryllup den 18. maj 2013.

Fantastisk vielse udført af præst Kirsten Dissing Overgaard, smukt akkompagneret af organist Frode Bitsch Nielsen. De var begge med til at gøre denne begivenhed uforglemmelig.

Jeg gengiver her præst Kirsten Dissing Overgaard´s tale i sin fulde ordlyd, da både Thomas og jeg syntes den var fantastisk smuk:

Bryllup, Tunø, pinselørdag 2013.

Finn Allan Fruerlund og  Thomas Hjorth

Læsning: 1. Kor. Kap.13

Salmer

748, 15, 725, 703

Kære Thomas og Finn.

Så oprandt jeres festdag.  Og tænk, så oprandt også den festlige dag, hvor det blev muligt for et par af samme køn at blive viet i kirken.

Det er første gang i Tunø Kirke.

For mig er det også første gang. (Og jeg vil bestræbe mig på at fjumre lidt mindre i det end kollegaen fra sidste års cirkusrevy.”)

Det er også første gang for dig, Thomas, at du skal gå til alteret- mens Finn jo er mere erfaren på området.   Men vi har det til fælles, at vi sammen begyndte på det festlige med at gå til koncert i torsdags i Bering Kirke med Povl Dissing og hans drenge. De gav et uddrag af den koncert, de turnerer med i øjeblikket med de gamle sange: ”Gi mig en hest, mor”- ”25 minutter endnu”- ”Den grimmeste mand i byen”.

De tekster egner sig måske ikke lige her i dag............

Men så sang de bl. a. i torsdags Benny Holst og Laus Bengtssons vidunderlige, lille, store sang: ”Anemonesmil” om et par der en måneklar nat går ud i skoven for at gæste skovens sære fe......

Et rådyr så os hånd i hånd

men feen løste dine bånd

kun månen så din stille gråd

mens vi vugged' i den store båd

du var mig og jeg var dig

og hele verden gemte sig

og tiden narred os April

vi går hjem mens du smiler

med dit anemonesmil

Et rådyr så os hånd i hånd...........

Den er så fin og smuk den linje, at jeg fik lyst til at drage den frem i dag.

Også for at strejfe det sørgelige faktum på en ellers festlig dag, at det stadig ikke er så ligetil, når andre end rådyr ser to- ja især- mænd gå hånd i hånd.

Jeg håber ikke, det hører med til jeres erfaringer, at det kan bringe det værste op i nogle mennesker. Og jeg håber heller aldrig, I vil komme til at opleve det, så jeres anemonesmil skal visne.

Men tilbage til det, vi er her for nu. En vielse har jo netop noget at gøre med at holde i hånden, at anmode et andet menneske om hans hånd, at give hånd på et løfte, at gå sammen hånd i hånd.

Vores store danske teolog og filosof K.E. Løgstrup sagde engang, at vi holder vores medmenneskes liv i vor hånd. Underforstået: Vi er ansvarlige for hinandens lykke og glæde.

Måske kun de få sekunder vi står i køen ved kassedamen i supermarkedet. Men selv der er vores væremåde herre over, om kassedamens dag skal være god eller sur.

Og så meget mere, selvfølgelig i samlivet nat og dag med et andet menneske.

Der er en gammel historie, der fortæller om det, at holde i hænder, holde noget i sine hænder. I en by var der en vismand, som hver dag sad på torvet og fortalte sine kloge historier. Men der var nogen i byen, som syntes han var for meget . For hver gang, der var en god diskussion, fik han altid det sidste ord. 

Men er der noget så irriterende som folk, der altid har ret.

Så en dag, bestemte de, at nu skulle han trænges op i en krog. Nøje havde de planlagt denne afgørelsens time. Tidspunktet var en lørdag før lukketid, hvor mange mennesker var på torvet. 

Denne gang skulle vismanden ikke få det sidste ord. 

De mødte ham midt på torvet med en stor menneskeskare omkring sig. I hænderne havde de gemt en spurv. Spørgsmålet lød nu til vismanden: Er spurven død eller levende?

Det var jo et rigtigt snedigt spørgsmål.

Svarede han: Død! ville de åbne hænderne, så spurven kunne flyve op mod himlen. Svarede han: Levende! ville de med et let tryk dræbe spurven og vise den døde spurv til vismanden. 

Spørgsmålet var nu stillet. Vismanden grublede. Det frydede dem. De havde ham i deres hule hånd. Endelig kunne de få skovlen under ham. Hvad ville han svare?

Omsider åbnede han øjnene og sagde de vise ord: Om spurven er død eller levende? Det afhænger af jeres hænder! 

Og det gør et ægteskab også.

I to Thomas og Finn, I er i dag kommet i kirke for at love hinanden, og for at fortælle os, som er sammen med jer, at i den fremtid, som bliver jeres, dér vil I ikke bare holde i hånd, men holde jeres hænder over, under og omkring hinanden, med andre ord: være medarbejdere på hinandens glæde og lykke. 

Om lidt skal I svare ja til at "elske og ære hinanden og leve med hinanden i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, indtil døden skiller jer ad" 

Og dagen er lys og mild  med forår  varme og søndenvind.

Og sådan en dag er det ingen kunst at sige Ja.

Hvordan jeres liv og fremtid vil se ud, er der jo ingen af os, der ved. 

Men det afhænger et langt stykke af vejen af jeres hænder, som vismanden sagde. Dvs af jeres indsats og vilje til stadigvæk at lade kærligheden være det overordnede og bærende i jeres ægteskab. Det afhænger Af jeres omsorg for hinanden. Og måske først og fremmest af jeres vilje til at give hinanden plads og råderum, lade hinanden udvikle sig og vokse, så I hver for sig får lov til at være den, som I nu engang er.

Englænderne har sådan et fint udtryk for det. De kalder det labour of love, kærlighedsarbejde. Og arbejde er det, som I allerede ved- at leve sammen med et andet menneske, fast arbejde. Sommetider endda hårdt arbejde, for en del af det arbejde er jo, med et gammelt udtryk, at holde brøndene åbne, så kilderne kan springe, eller sagt mere hverdagsagtigt: at være åbne og støtte hinanden, tag sig tid til at lytte til hinanden, være ødsle med ømhed og opmærksomhed, respektére hinanden, så dagene aldrig bliver en selvfølge!

Vi hørte før Paulus stærke ord om kærligheden.

Kærligheden er det eneste og altafgørende, når det drejer om mening og indhold i vores liv.

Hvis den mangler, føles alt meningsløst og tomt – som tomme tønder, der buldrer- eller som Paulus udtrykker det:"som et rungende malm eller en klingende bjælde!"

Og hvad vi end kan finde på at fylde vores liv med i stedet for, alt det der med at knokle rundt for at få villa, volvo og vovse bag den veltrimmede ligusterhæk, så er det jo godt nok, men det er ingenting, hvis der ikke er kærlighed.

For livet er nu engang ikke i tingene. Livet er i kærligheden.

Da Paulus skrev sit brev til menigheden i Korint, så var det nok så meget Guds kærlighed, han talte om. 

At Gud er kærlighed! . Og hans kærlighed er ufattelig, uden begyndelse og uden ende. Den har magt til at skabe, til at tilgive, til at gøre det døde levende.

Den tror alt, håber alt, udholder alt, også os, - også jer, når I ikke kan finde ind i det eller ud af det, og der går ged i de varme solskinsdage .

At Gud er den kærlighed, der er så meget mere urokkelig end menneskers skrøbelige kærlighed, det ved vi, fordi han sendte sin søn Jesus Kristus til Jorden, for at han skulle sætte sit liv ind på, at vi aldrig skulle fortvivle, og for at vise os, at der altid er mulighed, også der, hvor vi ikke kan se nogen.

Han kom til verden for vores skyld, for menneskers skyld, ja, måske først og fremmest til mennesker, der har svært ved at øjne en udvej. Han slår følge med dem, der har mod til at indrømme, at livet ikke er lutter lagkage. Og han har lovet, at han vil være med os. Det løfte gav han os i vores dåb da han tog os i favn og lagde sine hænder på os: Se, jeg vil være med dig alle dage, indtil verdens ende. Hver eneste dag, så længe vi lever – og mere til.

Sådan er vi faldet i hans hænder.

Vi er i levende hænder.

I er i levende hænder. Hinandens – og Hans.

Tillykke med det!

Amen

Vi kunne absolut ikke ønske os et bedre bryllup alt fungerede perfekt og gæsterne var i strålende humør - et lidt anderledes bryllup på Tunø og efterfølgende fest på fastlandet. Så en lang dag startende kl. 9 om morgenen og frem til kl. 3. om natten den efterfølgende dag.

Alle de kære mennesker/gæster var med til at gøre vores bryllup uforglemmeligt.

Thomas svigerinde Dijanna overraskede os helt og aldeles, da hun pludselig trådte frem og sang for os ledsaget af skøn guitarmusik, hun sang vores yndlingssange ”fodspor i sneen” og ”with or with out you” smukt rørende og bevægende. Tusind tak for det Dijanna.

Der blev holdt taler af Thomas og jeg til hinanden og flere gæster fulgte efter med flotte taler – tusind tak til alle.

Efterfølgende har vi modtaget hilsner fra nær og fjern og denne hilsen fra Anne-Kirstine udtrykker helt hvad vi fik af hilsenerhvor skal man begynde og hvor skal man slutte....? Det er jo lige det. Men kan jo starte med at sige stort tillykke igen, og tak til jer. Sikke dog en dag, fantastisk og skøn dag må man nok sige. Tak fordi vi måtte være en del af jeres store dag. Tænk at vi som gæster, også kan tænke tilbage på denne dag, som noget helt helt særligt..   Tak for en skøn og lang dag”. 

Seneste kommentarer

08.05 | 14:24

En smuk mølle

14.03 | 15:13

Mon opskriften på Bager Hougaards studenterbrød stadig findes. Det var dem med hvid glasur.

24.02 | 00:55

Mine forældre, Grethe og George Skærbæk, drev købmandsforretning på Stationsvej 1961-1971. Det var en dejlig tid, hvor alle kendte alle, stort set

09.12 | 18:28

Jeg er blot nysgerrig. - Hvor boede smeden "Danielsen" i Ingerslev?
Eksisterer hans hus endnu?

Del siden