Mors plejeforældre Anne og Gerlak Lorentsen:

Mormor/Bedstemors Husmandssted i Kibæk Mose var både utæt og fugtigt, og da mormor blev alene i 1945 så det slemt ud.

Mormor led tit af lungebetændelse, og det er her Anne og Gerlak kommer ind i billedet, for en dag, hvor Gerlak kom forbi, så det meget slemt ud. Der var hverken mad eller penge i huset og mormor lå i sengen og var syg.

Gerlak tog omgående til købmanden og hentede de mest nødvendige madvarer for derefter at kontakte kommunen/Sognerådet og forlangte, at de sendte noget mad derud og ellers tog sig af familien, hvilket ellers ikke var noget man sædvanligvis gjorde dengang.

Anne og Gerlak, der ikke selv havde for meget – Gerlak havde en lille gård i Olling nær Kibæk og havde arbejdet i brunkulslejerne i Søby under krigen - mente sig dog i stand til at have mor i pleje for at aflaste mormor og dette blev til et livslangt venskab med den familie, som vi altid besøgte jævnligt - også deres børn besøgte vi. Ligesom de deltog i samtlige familie begivenheder.

Anne var gudmor ved min barnedåb, og de deltog også ved mit bryllup med Lone, og de var med til Sørens barnedåb.

Mor betragtede dem altid som sine reserveforældre, og hun fik her en god opvækst.

Anne og Gerlak var, for mig at se, de mest uselviske mennesker, der også senere hjalp mange andre personer som havde det svært.

De var begge meget socialt indstillede til trods for, at Anne- al den tid jeg kan huske - var meget syg.

Men til trods for det dyrkede Anne økologiske grøntsager - længe før det kom på mode, og solgte dem fra vejkanten på Løvbakkevej mellem Gullestrup og Tjørring, hvor de på deres ældre dage fik et lille hus med lidt jord.

Gerlak var ansat ved Herning Kommune i vandforsyningen, og var tillidsmand for sine kolleger.

I deres pensionisttilværelse arrangerede de igennem mange år en udlandsrejse for pensionisterne i Tjørring, hvilket altid var en succes.

 I al den tid jeg har været voksen besøgte jeg dem tit, og deres søn Ola og jeg, som var jævnaldrende fik et nært venskab igennem årene, som førte til, at vi holdt ferier sammen og deltog i alle familie begivenheder der også. Desværre fik Ola et misbrug, som til sidst tog livet af ham.

Sammenholdet i den familie har altid været utroligt godt, og ved hver en given lejlighed, almindelige fødselsdage, runde fødselsdage og større fester, var der altid godt humør og sang.

De hyggeligste stunder var nok dem, hvor man bare dukkede op, og fik en altid hjertelig velkomst.

I de år Anne og Gerlak boede i Tjørring, var det en god tradition, at der altid blev sunget sange efter middagen, og som folk kunne huske, inden man gik ind og spillede kort til langt ud på natten i et festligt humør.

Gerlak var altid den store taler ved enhver fest i vores familie, og indholdet var så enhver med tilbageholdt åndedræt lyttede til hans vise ord, som viste hans og Annes utrolige sociale sindelag, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at mit eget sociale sindelag kommer fra mange af hans taler og gennem mødet med disse to prægtige mennesker og deres familie.

På deres ældre dage flyttede de i lejlighed i Herning.

Anne blev 84 år gammel og døde den 23. april 2002, Gerlak var da død den 16. december 1997, 84 år gammel. De ligger begge begravet på Sinding Kirkegård.