Her er vores vidunderlige liv
Så oprinder dagen - 30. april 2019 - hvor vi kommer i fuld drift på hele strækningen.
Odder - Aarhus - Lisbjerg - Lystrup og Aarhus - Grenaa. I den seneste tid har alle vi letbanenførere været på strækningsindøvning og det er gået godt ( lidt udfordringer har der været), men i det store hele er vi nu klar til at kunne få passagerer i togene på alle strækninger.
Det har været fantastisk at have været med fra starten (marts 2017) hvor der på nogle strækninger overhovedet ikke lå skinner og kørestrøm.
Selvfølgelig har der været perioder hvor vi letbaneførere har været frustrede - men det har været på vores passagerers vegne, for det er jo trods alt os der i dagligdagen møder dem, og vi er jo sådan indrettet at pålidelighed er alfa omega for os - ny som gamle letbaneførere - ikke mindst for mig som den helt gamle rotte i faget "kollektiv Trafik"
Til slut vil jeg kun ønske alle vores passagerer TILLYKKE MED LETBANEN, GLÆD JER SOM VI GØR 🙂
Strækningen som jeg har har filmet er mellem Hjortshøj og Lystrup, hvor jeg voksede op fra 1958 - 1968 og hvor jeg havde min skolegang på Elsted Skole. Som et lille minde kan jeg fortælle, at umiddelbart efter Hovmarken stoppestedet ligger den ejendom der tidligere tilhørte Anne og Svend Sørensen, og dengang gik overkørslen tværs over Grenåbanens spor, og ikke som nu op mod Hovmarken. Min far hentede på et tidspunkt - sikkert 1960-61 et læs hø hos Svend, og på hjemvejen med min mor og vi 3 unger øverst i hølæsset kørte min fader over den "ikke sikrede" overkørsel samtidg med at motortoget fra Grenå skule passerere samme overkørsel - min far fik hans gamle benzintraktor banket over sporet mens lokoføreren tyfonerede. Der skete intet men toget standsede og der udspandt sig en "ikke refererbar" ordveksling mellem lokoførerer og min fader. Et par dage senere indfandt Landbetjenten fra Lisbjerg sig med - tror jeg nok - et bødeforlæg. Jeg tror nok min far og mor var meget rystede - men vi unger tænkte ikke så meget over det - måske syntes vi endda det var spændende at toget holdt stille lige der.
Seneste kommentarer
08.05 | 14:24
En smuk mølle
14.03 | 15:13
Mon opskriften på Bager Hougaards studenterbrød stadig findes. Det var dem med hvid glasur.
24.02 | 00:55
Mine forældre, Grethe og George Skærbæk, drev købmandsforretning på Stationsvej 1961-1971. Det var en dejlig tid, hvor alle kendte alle, stort set
09.12 | 18:28
Jeg er blot nysgerrig. - Hvor boede smeden "Danielsen" i Ingerslev?
Eksisterer hans hus endnu?
Del siden