Bagerlærlingen 1968 - 1972

Bagerlærling - Marselisgårdens Bageri

Al begyndelse er svær.

Den 1.august 1968 kom jeg i Bagerlære hos Helge og Lis Hansen i Marselisgårdens Bageri. Men jeg havde i februar måned forinden været i erhvervspraktik, da Helge oprindeligt søgte en bagerlærling til den 1. februar, men det kunne jeg jo ikke, da skolen først sluttede i juni. Der skete så det, at Helge antog en 3. års bagerlærling, Preben, den 1. februar, og jeg kunne så starte den 1. august 1968 som 1. års lærling.

Min praktikperiode må have forløbet tilfredsstillende, eller sagt på en anden måde, så måtte Helge have kunnet se, at der var muligheder for, at jeg kunne blive bager, for i løbet af ugen blev jeg sat til at opvarme kokosmasse til kokosmakroner, og da Helge skulle på brødtur, ja så syntes han jo, at jeg lige kunne opvarme det imens, og da han kom retur igen, stod jeg - idioten - stadigvæk og rørte i en nu nærmest sort kokosmasse. Så om det var, fordi han kunne være sikker på, at han havde fået en pålidelig ung mand, der gjorde, hvad han fik besked på, indtil der kom en anden ordre, eller om det var af ren og skær medlidenhed, jeg blev ansat, ved jeg ikke, men i bagerlære kom jeg da.

God læreplads og på kost og logi
Bedre læreplads tror jeg ikke, jeg kunne have fundet. Jeg kom efter den første måned til at bo på et værelse hos Helge og Lis, hvilket den anden Lærling Preben også gjorde, for øvrigt havde de en pige i huset/butikken, som også boede på et værelse, så Lis og Helge havde tre på kost og logi foruden deres egne to børn; Sanne og Nette, som var syv år i 1968. Preben og pigen i huset boede på værelser i gadeplan, eller kælderen som vi kaldte det, og jeg boede på et værelse på 5. Sal, alle tre på adressen Langenæs. Jeg tror, det var sjovest at bo på 5. Sal, for der var mange unge mennesker, og man kunne gå hele vejen rundt i karreen fra Langenæs Alle, Gråstengade, Skanderborgvej og Sdr. Ringgade – dog kunne man ikke gå fra Sdr. Ringgade til Langenæs Alle. Ud mod Gaden lå alle værelserne med kvistene, og ind mod gårdsiden var der Toiletter og køkkenfaciliteter – de fleste værelser hørte til lejlighederne.
Til frokost, når vi var færdige i bageriet, kom frokosten ned i bageriet smurt og på tallerken til os alle. Aftensmaden fik vi oppe i bagerens lejlighed over bageriet. Det var somme tider for meget for Lis med alt det leben, og Helge var ikke bagefter med at holde sjov og spas, og det kørte måske ret tit for langt ud, så Lis til sidst forlod bordet.

Helge Hansen var en munter mand, der i hans ungdom - han var sidst i trediverne, da jeg blev ansat - havde været amatørskuespiller, musiker, og samtidig var han vidunderlig sanger med en flot dyb basstemme, og så kunne han tegne flotte karikaturtegninger. Helge havde, i sin ungdom, optrådt i teaterstykker med Willy Rathnow og Poul Bundgård både i København og i Grenå og Randers.
Derfor var det også naturligt, at Helge var med i Bagerens sangkor - ikke altid til Lis udelte fornøjelse, når Bagernes sangkor holdt deres årlige Nøddetur og Kegletur, som til tider var ret fugtige. Efter jeg fik kørekort, så bad Lis mig indtil flere gange, om jeg ikke godt ville hente Helge, de steder han var, og det var ikke altid, det lige passede Helge helt, at han skulle med hjem, men han præsenterede mig altid stolt for de øvrige bagermestre, som deltog, og så kørte vi hjem.

En bagermester med temperament
Helge kun også være en rigtig hidsigprop i bageriet, når noget gik galt, så kunne han smide om sig med plader i et hysterisk anfald, som dog hurtigt gik over igen, og vi lærlinge kunne jo ikke lade være med at grine lidt, mens det stod på, og så kunne Helge jo godt se det komiske, når raserianfaldet havde lagt sig.

Faglig kamp i en ung alder
Min faglige karriere startede måske hos Helge - ikke at han opfordrede mig, nej snarere tværtimod.
Det skete faktisk det gode, at vi fik bageriet renoveret i 1969, så der var lukket i 14 dage, og for at vi kunne være klar igen den efterfølgende mandag morgen, ja så arbejde vi i weekenden inden med rengøring og begyndte at bage lidt søndag. Så da vi den efterfølgende lønningsdag - vi var ugelønnede - så vores lønposer, så blev Preben sur over, vi ikke fik noget for lørdagen og søndagen, som jo egentligt var vores ferie. Han turde ikke sige noget, men jeg tog alligevel mod til mig og sagde til Helge, om det ikke var en fejl, vi ikke fik noget for de to dage.

Helge eksploderede i et raserianfald, ”at nu havde han fandme investeret gud ved hvor mange tusinde kroner i et nyt bageri, og så kom vi og forlangte løn for sølle to dage, når vi lige havde fået et nyt flot bageri, han havde da aldrig nogensinde oplevet en sådan frækhed, nej, da han var lærling, så måtte han hver dag gøre rent i bageriet efter arbejdstid, og fyre ovnen om aftenen uden løn, sådan var det bare, og nu stod to møgforkælede lærlinge og forlangte mere i løn?” Men vi fik dog løn for de to dage lidt efter, men sur var han.

Ud af vagten/bageriet
Min læretid blev overstået, og jeg fik svendebrev 1. august 1972 og fortsatte somsvend hos Helge indtil foråret 1973. Mit ansættelsesforhold endte en tidlig lørdag morgen præcis kl. 4.30 efter et af Helges hysteriske anfald. Jeg havde i en årrække været den, som startede først, når jeg havde hentet nøglerne til bageriet hos Helge. Det var en god ordning vi havde der, så var vi nemlig sikre på, at vi begge var kommet op. Helge plejede så at komme i bageriet en halv times tid efter, men den famøse morgen, kom han meget kort tid efter, og jeg var gået i gang med at klargøre til to deje i to kedler. Der var bare lige dette, at jeg gjorde præcis det modsatte af, hvad Helge tidligere havde gjort, da jeg syntes, det var mest praktisk for mig, men Helge overtog hurtigt, efter han kom og katastrofen skete så, at Helge blandende to forskellige deje forkert, og så var fanden løs, og jeg skulle overhovedet ikke ændre på hans rutiner. Jeg blev nu også godt sur og sagde, at jeg da kunne gå, hvis han ikke gad se mig mere. Det skulle jeg nu ikke have sagt, for han oplyste mig om, at jeg kunne skride ad helvede til, og det gjorde jeg så.

Jeg gik op på mit værelse, godt sur, og gik i seng og sov en fire timer - gik over i kiosken og købte en avis, og tilfældigvis søgte bageriet i City Vest - dengang Gellerup Centret. Jeg tog derud og talte med bagermesteren, og vi aftalte, at jeg kunne starte den efterfølgende mandag.
Jeg tog retur til Helge og meddelte ham dette, og hvis han ikke var sur, ja så blev han det i alle tilfælde.

Gode venner igen
Vi fik et par år efter et godt forhold til hinanden igen, og jeg overtog Lis og Helges lejlighed over bageriet, da de købte hus på Klokkervej, og jeg gjorde så rent i bageriet hver aften eller eftermiddag og hjalp Helge lidt med at bage, da han nu var alene i bageriet - det stod på til de satte bageriet til salg, og jeg så flyttede ud af lejligheden og til Onsted sammen med Lone, min daværende kæreste. Helge og Lis deltog også altid i vores familiesammenkomster, og de var også med til mit og Lones bryllup i 1987.

Søren lærte også Helge at kende som en sjov mand, og Helge deltog også i en fjernsynsserie for børn "Alle Os Under Himlen", som Søren syntes var god, da Helge var en gammel bedstefar, som i serien døde og kom i himlen. Helge var også aktiv som skuespiller på Gellerup Scenen og opførte blandt andet Bølle Bob, som Søren og jeg var inviteret ud at se.

Helge døde desværre for en del år siden pga. lungekræft, hvilket han indtil det sidste klarede utroligt flot, selvom han vidste, hvor det bar hen.