Et historisk tilbageblik over min mors familie tilbage i tiden

MIN SLÆGT PÅ MORS SIDE:

Inden min fortælling om mit eget liv forsætter, så er det vigtigt for mig, at der sættes lidt ord på min slægts oprindelse, som jeg kan datere tilbage til midt i 1700-tallet.

Min mormor Elisabeth Kristine Fruerlund (født Petersen) blev født 9. november1900 sydøst for Kolding, Vonsild mark og sogn, Kolding Herred.

Hendes far var arbejdsmand August Adolf Vilhelm Petersen født den 11. juni 1876 i Segeberg, Holsten. Ved giftemålet den 28. december 1898 opholdt han sig i Stubdrup mark i Harte sogn. Da hans mor boede på en fattiggård Rosenlund i Sverige, skulle der en tilladelse fra Indenrigsministeriet til for, at han kunne gøre ophold i Danmark. August Adolf Vilhelm Petersen dør den 22. august 1901 på Kolding Sygehus og begraves på Vonsild Kirkegård 27. august 1901 kun 25 år gammel.

Hans hustru Katrine (født Hansen) i Bække Sogn 1. april 1874. Ved giftemålet opholdt hun sig også i Stubdrup mark. Elisabeths mor Katrine kom fra det daværende tyske område Ribe

Slægten på moderens side er hendes:

Tipoldeforældre: Nis Hansen og hustru Mette Andersdatter, begge født 1737 stammede fra Anst, Øster Gesten, På et tidspunkt flyttede familien til Bække som også er i Anst Herred.

Oldeforældre: Søren Nissen, født 1784, og hustru Karen Enevoldsdatter født 1786.

Bedsteforældre: Hans Sørensen, født 29. december 1845 og hustru Mette Catrine Nielsdatter.

Forældre: Søren Hansen, født? Og hustru Mette Kristine Petersen, født 31. oktober 1834. Arbejdsmand Søren Hansen tjente i Lejrskov sogn.

Denne gren stammer - så vidt vides - ikke fra kartoffeltyskerne, da deres navne er meget danske.

Elisabeths forældre blev viet i Harte Kirke den 28. december 1898 – link til sognet med masser af foto fra nu og dengang:

http://hartekirke.dk/

Hendes bedsteforældre på moderens side var arbejdsmand Søren Hansen som tjente i Lejrskov sogn og hustru Mette Kristine født Pedersen.

Slægten på faderens side:

Hendes bedsteforældre på faderens side var Ølbrygger Jens Petersen af Segeberg og Elin Petersen, født 19. december 1845. Eling Petersen boede Rosenlund, Apelhult, Wireslar Sogn Kronobergatan i Sverige- adressen var en fattiggård, og ikke som nogen i slægten har troet et slot pga. det fornemme navn ”Rosenlund”.

Eling Petersdattor rejser sammen med sin mand Ølbrygger Jens Petersen til Tyskland fra Sverige til byen Bad Segesberg, Holsten, Hvorfor de rejser til Tyskland vides ikke bestemt, men måske skulle Jens Petersen prøve lykken som Ølbrygger.

I byen Bad Segeberg fødes de to sønner Karl Anders og August Adolf.

Tidligt efter Augusts fødsel rejser de retur til Sverige, hvor August døbes. Da August bliver gift med Katrine, kan vi se i Kirkebogen, at hans far er død – hvornår vides ikke, men moderen Eling er på det tidspunkt bosiddende på Fattighjemmet Rosenlund.

August rejser af to omgange til Danmark, først en sommer til Sjælland og siden permanent til Vonsild området.

Ved giftemålet får August indenrigsministeriets godkendelse til IKKE at tilvejebringe ”hjemstedsbevis” dog mod at godtgøre, at han ikke efter sit attende år, her i landet, har modtaget urefunderet fattigdomsunderstøttelse.

Erklæring er vedlagt fra de kommuner, hvor han har opholdt sig: Søllerød, Starup og Harte –Bramdrup.

Godkendt af de respektive sogneråd og Kolding Kommunes Fattigudvalg.28. november 1898 – Sådan må det gøres, der er styr på tingene.

Min mormor Elisabeth Fruerlund får senere en halvsøster som hed Oline - hendes far var svensker, og er ikke en person, som vi har hørt meget om, men vi ved, at de boede i Kibæk Mose på et nedlagt teglværk ved siden af Mormor og hendes mand Jens Peter Fruerlund.

Oline bliver som voksen gift med Aage Heller, og de bosætter sig i Vor Frue syd for Roskilde. Hvad der skete omkring hendes biologiske far står uvist for mig.

Mormor kom som ung pige i huset som husbestyrerinde hos min morfar Jens Peter Fruerlund (født 16. juni 1873), som dengang havde en lille landejendom ved Resenbro - Bedstemor og bedstefar boede der, indtil de flyttede til Kibæk.

Adressen er i dag, Sensommervej 92, Resenbro, matr. nr. 3bk Hårup By, Linå.

Morfar var blevet alene med4 børn, efter hans første hustru, Anna Mathilde Christine Steffensen født 1874 og gift med morfar den 26. august 1897 i Frederiksberg Kirke, døde som 43årig den 27. februar 1917.

I Jens Peter Fruerlunds 1. ægteskab var der 4 børn:

Asta Fruerlund, født 28. februar 1899 i Ansager Sogn ved Varde. Asta var Psykisk syg efter et dårligt kortvarigt ægteskab, og boede en periode i Silkeborg. På hendes ældre dage boede hun på plejehjemmet i Kibæk, hvor min fætter Roland og jeg engang besøgte hende i 1970erne – hun fik aldrig børn.

Niels Fruerlund, født 24. november 1900 i Resenbro ved Silkeborg. Gift med Mette Katrine Nielsen, født 20. januar 1904. Viet i Sønder Omme Kirke – Ilderhede Sogn den 10. november 1925 og familien boede i Stakroge. Børn: Ernst, Aage, Asger, Bitten og Poul Leif Bækgaard Fruerlund.

Jeg har for mange år siden hørt, at Niels som ung var forelsket i mormor - de var jo jævnaldrende, og han håbede vel på et giftemål, men mormor tog faderen i stedet og blev gift med ham, derfor var deres forhold ikke det bedste.

Else Fruerlund, født den 20. februar 1902 i Resenbro ved Silkeborg. Gift med Hans Løhde Busk – født 16. april 1898, gift den 27. marts 1923.

Børn: Anna Henriette Løhde Busk, født 8. april 1924 og Viggo Løhde Busk (også kaldet Bomme) født ?? – Hans Busk var da gårdbestyrer på Granslev Søndergaard, Svostrup Sogn.

Senere må de være flyttet til Silkeborg tæt på stationen, for jeg kan huske, vi besøgte Else der - engang i 1960erne.På det tidspunkt var Else næsten blind.

Alfred Fruerlund, født 19. januar 1906 i Resenbro ved Silkeborg, gift med Johanne.

Børn: Villy Fruerlund, født 6. september 1933.

Alfred og hans familie har vi alle dage haft tæt kontakt med, de deltog i samtlige familiefester, og Alfred var altid den, der holdt taler og generelt et positivt menneske.

Vi fik altid indprentet at Fruerlund navnet ikke måtte besværtes.

Alfred og hans familie boede på Englandsvej i København, og de havde en overgang kolonihave på Amager, hvor vi tit besøgte dem.

Jens Peter Nielsen- som han hed, frem til han tog navneforandring den 23. december 1905 - var født i Dalsgaard, Svostrup Sogn mellem Resenbro og Gjern.

Navnet Fruerlund har muligvis forbindelse med to gårde i Selkær v/Vinderslev nær Kjellerup.

Navnet opstod, da de to nabogårdmænd skulle deltage i krigen (1864).

Fruerne skulle passe de 4 gårde i området, medens mændene var indkaldt til krigstjeneste. Fruerlund – den største kom til at hedde Fruerlund og de øvrige 3 fik navnet Fruerlund Kær osv. - gårdene består stadigvæk her i 2022 og ligger på Fruerlundvej.

De to af bygningerne er de oprindelige, fra dengang vores morfar Jens Peder Fruerlund arbejdede der som kusk i sine unge dage.

Gården er i dag en kvæggård med ca. 400 stk. malkekvæg.

Hans forældre var husmand Niels Nielsen og hustru Ane født Mikkelsen af Dalsgaard. Hans mor var 40 år, da hun fik Jens Peter.

Når man kigger længere tilbage i slægten. så forekommer navnet Fruelund flere steder. Om gårdenes navne Fruerlund ved Vinderslev også har nær relation med familien lyder jo også rigtigt, da slægten har bevæget sig rundt i området ved Svostrup og Dalsgårde.

Slægten kan dateres tilbage til 1715

• Niels Nielsen fødselsdato ukendt og hustru Barbara Jensdatter født 1715 i Dalsgaard.
• Niels Nielsen, født 1733 i Braandsogn hustru Karen Sørensdatter.
• Niels Nielsen Fruelund, født 21. april 1751 Dalsgaard i Gjern og hustru Anne Else Nielsdatter, født i 1761. Fruelund navnet står også her i forbindelse med datteren Johannes dåb i 1791.
• Niels Nielsen, født 12. juli 1787 i Dalsgaard, og hustru Anne Catrine Andersdatter, født 1794.
• Niels Nielsen Fruelund, født 4. juli 1821 i Dalsgaard, og hustru Ane Mikkelsdatter I kirkebogen står Niels Nielsen Fruerlund i 1864, da Jens Peters storebror, Anthon, fødes13. maj 1864.
• Jens Peter Nielsen/Fruerlund, født 16. juni 1873 i Dalsgaard, Svostrup Sogn, død 17. oktober 1945 i Kibæk, begravet på Assing Kirkegård

Mindst 5 generationer af Niels Nielsen hidrører Dalsgård helt tilbage til 1715, alle husmænd tilknyttet Gården Dalsgård Huset de har forpagtet hed måske Fruelund, Nielserne har sikkert haft arbejde ved siden af jorden, som f.eks. pramdragere på Gudenåen, da den var en stor handelsvej hvor varerne blev fragtet fra Silkeborg, og op mod udløbet i Randers.

Pramdrager: Pramdragerne levede og arbejdede langs pramdragerstien, der strækker sig fra Silkeborg til Randers, i årene fra Papirfabrikken i Silkeborg startede sidst i 1700-tallet. Pramdragerne trak de store brede skibe (kåg) og fragtede på denne vis kul fra Randers til Silkeborg og havde papir med retur. I 1920 var det slut med at sejle med kåg fra Randers til Silkeborg, da toget kom til og overtog fragten.

Sammendrag:

• Elisabeths far var rejselysten af ukendt årsag, evt. mangel på arbejde eller flugt fra soldatertjeneste.
• Elisabeths mormor rejste til Tyskland og fik 2 drenge, hvorfor? Også for at få arbejde?
• Historien om en Rosenkrants adelsfrues fødsel i dølgsmål kan dementeres.
• Elisabeths mor stammer fra Ribe egnen, som var tysk i hendes levetid. Elisabeths mors fædrene gren har levet på samme egn mindst siden 1716. Fra Øster Gesten til Bække.
• Har endnu ikke fundet tilknytning til kartoffeltyskerne.
• Jens Peters far var ud af en familie med Niels Nielsen, husmænd til Dalsgård, måske på et sted, der hed Fruelund.
• Navnet Fruelund ses i kirkebøgerne helt tilbage til 1719. Hvor kommer det ekstra R fra i Fruerlund?, Skrivefejl af kordegn?

Min mormor Elisabeth blev ansat som pige i huset/husbestyrerinde, og som det er hørt før, blev hun åbenbart forelsket i Jens Peder Fruerlund, og de blev gift i Linå Kirke 19. juni 1922 og købte umiddelbart efter en landejendomi Kibæk mose, Fjelstervangvej 3 Kibæk ved Herning.

Morfar og mormor fik syv børn:

• Anna født 5. september 1922.

boede som voksen i Vanløse på Jyllingevej/Kaløvej og var gift med Vagner den 6. oktober 1945. De drev en mælkehandel, hvor de solgte mejeriprodukter, lidt brød og kolonial, senere solgte de forretningen, og flyttede tværs over gården til en lejlighed på Høgholtvej. Vagner kom til at arbejde ved medicinalfirmaet Ferrosan, hvor han producerede piller. Anna var da blevet hjemmegående. Anna døde i august 2009, Vagner var død nogle år tidligere.

• Harry født 14. juni 1927,

boede som voksen i Sverige- Høganæs. Inden han og hustruen Anne flyttede til Høganæs, boede de en kort periode i København, men det var lettere at få arbejde i Sverige sidst i 1950erne, så derfor flyttede de derover. Harry arbejdede på en stor fabrik, der producerede teglprodukter med skiftende arbejdstider.

Harry og Anne købet på et tidspunkt først i 1960erne hus på Hultebogattan i Høganæs, hvor vi besøgte dem mindst én gang om året. Harry var altid en drillesyg person, og det var ikke altid Anne syntes, han var så sjov, men vi unger hyggede os sammen med dem, og de var også tit på besøg hos mine forældre, så blev der kørt ture til f.eks. Skagen og andre steder.

• Dagmar født19. august 1928.

• Dagmar født den 19. august 1928

Boede i Kibæk hele min barndom, og vi var tit på besøg hos dem. Så legede vi unger i haven, og altid skulle vi på fodboldbanen, som lå nedenfor deres have, ved siden af fodboldbanen lå byens anlæg, hvor der var Mølledammen med svaner og ænder, og i anlægget stod der en stor flagstang, samt en talerstol, som blev brugt til Grundlovsfesten.

Vi legede meget der og holdt taler for hinanden fra talerstolen, som desværre er væk nu – men jeg elsker stadigvæk at gå tur i anlægget, som er smukt renoveret ved Mølledammen.

Jeg har altid besøgt Dagmar meget både som ung, hvor jeg var sammen med mine to fætre, men også som voksen, da hun flyttede retur til Kibæk.

Hun var en årrække væk fra Kibæk efter skilsmissen fra Arne.

Hun boede en kort periode, som husbestyrer hos en mand i Ringkøbing, men det fungerede ikke, senere flyttede hun til Studstrup, som husbestyrer hos en ældre mand og det fungerede fint, lige indtil hun blev syg og måttet opereres for en diskoprolaps.

Hun flyttede derefter til Randers i en periode, og var så heldig at finde en mand, der hed Jens fra Svejstrup nær Laurbjerg. Jens var maskinmester i et rederi og sejlede ude fire måneder og holdt fire måneder fri, hvorefter han igen sejlede fire måneder.

Dagmar var med på en del af turene og kom til at opleve særligt Sydamerika, da de sejlede en del varer fra Europa/Afrika til Sydamerika. De sejlede tit langt ned af Amazonfloden, hvilket Dagmar nød. Jens døde desværre som 50-årig pludselig af en blodprop, hvorefter

Dagmar solgte deres ejendom og flyttede retur til Kibæk på Jernbanegade i en andelsbolig med fin have ud mod Engen. Det var altid hyggeligt at besøge hende, selvom der altid var et planlagt projekt, der lige skulle ordnes, når der var ”mandfolk” i huset – det kunne være at binde tomater op, klippe lidt i roserne osv., det kunne være rart og befriende at komme lidt ud, når man havde siddet og snakket i timevis.

Dagmar blev boende i Kibæk frem til sin død august 2017 - ligger begravet på Assing Kirgård.

• Margrethe født 14. april 1931

Hun boede sine sidste år i Ringsted, havde tidligere boet nær Roskilde - Hvedstrup.

I min barndom og ungdom besøgte vi tit Margrethe og Poul, som hun var gift med dengang. Poul var Ringer og graver på kirkegården, som lå lige overfor deres hus.

Margrethe fik job hos det netop åbnede IKEA, og det var stort og fantastisk – når jeg sådan tænker tilbage på det, så var det dér midt i 1960erne kvinderne rigtigt kom på arbejdsmarkedet.

Det var nu slut med at gå tiggergang til manden om penge til husholdningen, tøj osv., hvilket der tit var mange diskussioner om. Poul var ægte sjællænder, og han var et festligt menneske, der også var selskabsmusiker på harmonika.

Min fætter Kurt og jeg er lige gamle, og vi var meget sammen som børn, mine søstre legede med vores kusine Jonna.

Jeg besøgte dem også, da jeg var soldat i Avedøre, det tog ikke lang tid at smutte en tur til Hvedstrup.

Margrethe og Poul blev desværre skilt, da børnene blev voksne, så derefter kom man aldrig mere til Hvedstrup, men forrige år da vi var i København en tur, så ville jeg en tur omkring Hvedstrup og se stedet, og hvordan det havde udviklet sig.

Man kan kun sige, at der er absolut ingen udvikling, og det var befriende at se alle husene rundt om gadekæret og så kirken og intet andet i byen. Alt var velholdt og dejligt. Margrethe flyttede til Ringsted og boede der frem til sin død i 2013.

• Gudrunfødt 9. april 1934

Min mor blev gift med min far i 1954 og boede i Viby, og senere hele min barndom i Lystrup, hvorefter de flyttede til Randers - Askildrup. Mor døde i 1995 – historien følger længere nede.

• Betty født maj 1939

Hun bor i Rødovre. Betty kom i en meget ung alder ud at tjene efter hendes barndomshjem blev solgt til hendes søster Dagmar og hendes mand Arne.

Først i Tanderupkær og senere et par andre steder, som tog sig godt af hende.

Som ung valgte hun dog at flytte til Sjælland, da en del af hendes søskende boede der.

Betty fandt sin mand Ejlif, som var bager der.

Betty og hendes mand Ejlif, som desværre døde i juni 2020 har al den tid, jeg kan huske boet i Vanløse/Islev/Rødovre området.

I min barndom boede de i samme ejendomskompleks som Anna og Vagner på Kaløvej nær Jyllingevej. I 1966 flyttede de til samme opgang med Anne og Vagner på Jyllingevej i en 2½ værelses lejlighed.

Lejligheden var dengang opvarmet først med kakkelovn til koks og senere en Petroleumsovn.

Ejlif var jo bager og stod tidlig op, og Betty arbejdede i supermarkedet Vime, og da den blev solgt valgte Betty at uddanne sig og tog som næsten fyrreårig 9. og 10. klasse i dagtimerne.

Derefter tog hun HF -enkeltfag i regnskab om aftenen.

Ved siden af arbejde hun som tasteoperatør på computersystemerne.

Derefter tog hun en Merkonom uddannelse i Bogholderi/Virksomhedsregnskaber.

Ejlif kom også til at arbejde på medicinal fabrikken Ferrosan hvor han blev tillidsmand for sine kolleger samme sted Vagner.

Derefter fik Betty arbejde som bogholder hos Mercandia rederierne ved Per Henriksen. Betty var glad for arbejdet der, og var ansat frem til hun holdt på arbejdsmarkedet.

Betty og Ejlif, samt børnene Per og Sissi, var meget aktive i spejderbevægelsen og FDF Børnehjælpsdagen, ligesom Betty og Ejlif var politisk engagerede. Ejlif spillede også en del skak i en lokal skakklub. Betty er den dag i dag aktiv i hverdagen og deltager i forskellige aktiviteter.

Betty og Ejlif havde, ligesom Anna og Vagner og deres datter Tove og svigersønnen Aleks, en kolonihave i Ejby igennem mange år.

Datteren, min kusine Sissi, har stadigvæk kolonihave i Ejby, ligesom Tove og Aleks datter har.

Vi har som børn tilbragt mange timer derude.

Betty og Ejlif købte i 1976 hus på Rosagervej 6 i Islev. Et dejligt hus på en stille villavej ikke langt fra Vestvolden.

Jeg besøgte dem nogle gange der som voksen, og det var altid hyggeligt.

På deres ældre dage solgte de huset og flyttede i ejerbolig på Engdiget 12B i Rødovre. En hyggelig lejlighed ud mod masser af natur. Betty er den eneste af mors søskende, der stadig lever her i 2025.

• Jens Peter født 1. oktober 1945.

Blev døbt samme dag, som hans far blev begravet. Jens Peter var hele sin barndom alene med sin mor, Det jeg kan huske fra Jens Peters barndom og ungdom er beskrevet længere fremme, men som voksen kom han til Sjælland som soldat i marinen, blev oversergent og sejlede med en minelægger, hvor jeg besøgte ham engang, da den lå til i Århus.

Jens Peter blev gift med Elin, som var Københavner, især hendes vidunderlige far var en ægte københavner med store armbevægelser og masser af humør. Elin og Jens Peter fik hus på Mosede Højvej i Mosede. Altid fantastisk gæstfri når jeg besøgte dem.

Jens Peter blev ansat hos Carlsberg som kørselsleder efter Søværnet, en fantastisk arbejdsplads, som sørgede godt for ham under hans sygdomsforløb, og efterfølgende var der afsat et beløb til Peters uddannelse som voksen.

Efter en længere årrække med sygdom, hvilket var ufatteligt hårdt for hans mor og søskende og selvfølgelig også Elin, døde Jens Peter i en ung alder (31 år) af Tarmkræft d. 5. april 1977. Heldigvis nåede de at få en søn Peter, der var knap to år da hans far døde. Jens Peter ligger begravet på Karlslunde Kirkegård.

Som mormor fortalte engang, så kunne der have været en del flere børn (syv som døde inden de blev et år, de er alle medtaget på slægtslisten) - hvilket ikke var usædvanligt dengang - men alligevel underligt den måde hun tacklede det på - det virkede på hende næsten naturligt, at ikke alle overlevede.

Min Mor oplevede den sorg at miste sin far som 11-årig i 1945, da hendes far var 72 år. Min mormor Elisabeth Fruerlund var på det tidspunkt 45 år og alene med sine 6 børn, hvoraf den ældste Harry var 18 år, og den mindste Jens Peter blev døbt samme dag, som hans far blev begravet.

De levede på husmandsstedet i Kibæk mose syd for Herning, hvor morfar havde været lidt landmand, mælkekusk og gravet tørv under krigen. Et meget fattigt husmandssted, hvor der ikke var til det daglige brød, selvom Harry knoklede på for at få det til at hænge nogenlunde sammen efter sin fars død.

Fra Kibæk til Vindum og Hessel ved Grenå.
Efter en kort årrække overtog min moster Dagmar, sammen med hendes daværende mand Arne, ejendommen i Kibæk Mose, og min mormor fik først husbestyrerjob hos en blind mand i Vindum ved Tange sø; da var kun min morbror Jens Peter hjemme, resten var ude at tjene på landet eller var blevet gift.

Opholdet i Vindum varede kun kort, og mormor flyttede til godsetHessel ved Grenå, hvor hun gjorde rent, og hjalp til i køkkenet når der var selskaber på godset.

Hun boede lige overfor godset i den tidligere smedje sammen med sønnen Jens Peter.

Jens Peter blev konfirmeret i Ålsø Kirke i 1959. Jens Peter kom på efterskole i Egå – tæt på mor og fars hjem i Lystrup – og han kom tit en tur ud til os om aftenen. For øvrigt fik jeg hans fine racercykel og alle hans Jan bøger, da han flyttede hjemmefra og kom til Søværnet.

Så vidt jeg ved, tjente Jens Peter på landet hos Rigmor Wassard, som var sognerådsformand i Ålsø-Homå kommune. Jeg husker hende som en lidt slagfærdig kvinde, der røg cerutter, men hun var mormor en god hjælp, og det var også hende, der sørgede for, at Jens Peter kom på Egå Efterskole.

Godsejer Svendsen, var god ved min mormor, og hun havde mange gode år der, selvom pladsen var trang. Der var kun en lille stue og en meget lille soveplads, samt køkken med komfur – ingen vandhane, da der jo ikke var vand indlagt, og så var der et lille spisekammer.

Toilettet var et gammeldags lokum i et lille rum udenfor. Vand hentede hun ovre på godset på den anden side af landevejen (Grenå -Århus landevejen).

Godset leverede kløvet træ til kakkelovnen, og et par gange om året blev der leveret kød. Bedstemor fik en god ven Hugo, som hjalp hende med det praktiske arbejde, og han spiste sin varme mad hos hende, han boede på den anden side af Grenåbanen og havde meget fjerkræ. Når vi var på besøg hos mormor, så skulle vi altid over banen og besøge Hugo – hans hus er også revet ned nu, og i stedet ligger der en stor lade.

Hugo blev efterhånden betragtet som en del af familien, og var med når der var fødselsdage osv.

Lidt sjovt i dag, når jeg kører på Letbanen til Grenå og passerer Hessel, så vælter minderne frem.

Bedstemor boede der, indtil hun fik en ny flot lejlighed i en ny bebyggelse i Fuglsang nær Hessel - Hessel var på et tidspunkt fodboldskole, men nu udlejes det meste som værelser til unge mennesker, og smedjen er desværre (den var ikke egnet til menneske bolig længere) nedrevet.

Senere blev mormor lidt dement, og min mor og far ønskede, hun var tættere på dem, og hun flyttede derfor til Kristrup ved Randers.
Da hun ikke længere magtede at bo alene i lejligheden, flyttede mormor først i 1970erne hjem til mine forældre, hvor hun havde sin egen lille stue og soveværelse.

Derfor fik vi et meget tæt forhold til vores mormor, da hun boede hos mor og far.

Særlig min søster Gitte fik et specielt forhold til mormor, da hun var en stor del af hendes liv, fra hun blev født og frem til mormors død.

Mormor døde28. oktober 1983.Hun blev begravet på AssingKirkegård ved Kibæk samme sted, som hendes mand blev begravet i 1945.