Mine erindringer fra 1953-1968

LIDT OM MIG

Jeg blev som sagt født den 27. marts 1953, kl. 03.55, og vejede 2920 gram og var 51 cm. på fødselsanstalten Jylland i Århus, selvom min mor dengang boede i Herning området. Jeg er døbt i Assing Kirke lidt uden for Kibæk ved Herning, hvor min mormor boede dengang.

Min biologiske far er ukendt af mig, jeg fik først som voksen viden om dette, og fik aldrig talt med min mor om det, inden hun desværre døde i 1995.

Jeg har i juni 2023 fået svar på min henvendelse til Rigsarkivet på om de kunne bidrage med oplysninger. Det kunne de ikke, selvom der var rejst faderskabssag, men vedkommende der var rejst sag på blev frikendt, da hans og min blodtype klart kunne afvise, at han var faderen.

Det blev en noget rodet retssag, hvor det aldrig blev afklaret hvem min biologiske far var – jeg tror ikke min mor ønskede det kom frem, siden forløbet var sådan, og nu havde hun jo fundet min ”far” i Walther, og sådan måtte det så være.

Faderskabssagen blev startet af Mødrehjælpen i Aarhus på min mors vegne, hvilket jo var helt okay.
Umiddelbart efter fødslen blev jeg anbragt på et børnehjem i Herning, og det var planen fra børnehjemmets side, at jeg skulle bortadopteres. Men min mor mødte min far - ja ham jeg kalder far og betragter som far - i løbet af sommeren 1953, og de besluttede sig for, at jeg skulle være en del af deres fælles fremtid - hurra for det.

Jeg kom hjem fra Børnehjemmet, da min far og mor flyttede sammen i deres nu fælles lejlighed, som min far byggede ved at udnytte loftsetagen og bygge kvist ovenpå min farfar og farmors hus på Risdalsvej 5 i Viby ved Århus.

Min far havde indtil min mors død hele tiden været overbevist om, at jeg blev adopteret umiddelbart efter, jeg kom hjem til Viby, men det har nu, efter min mors død, vist sig ikke at holde stik.

Min far oplyste, at der var så mange papirer i forbindelse med min hjemkomst og et renderi af offentlige myndigheder, som skulle overvåge, om jeg nu havde det godt, så min far smed dem ud til sidst og oplyste, at når han havde taget min mor til sig, ja så havde han sgu også taget mig til sig, som sin egen søn - dermed færdig.

Først ved mødet i Skifteretten efter mors død i 1995, går det op for far, at jeg ikke er adopteret, og jeg må underskrive et dokument, så far kan sidde i uskiftet bo, der blev efterfølgende oprettet et testamente, så jeg arvede på lige fod med mine øvrige søskende, da adoption er udelukket efter man er fyldt 18.

Hele dette cirkus er kun til at grine af, men har selvfølgelig ikke været rart for min far efter mors død.

En lidt pudsig oplevelse er det også, at Anker Jørgensen – tidligere socialdemokratisk statsminister – kom ud for præcis det samme, da hans kone Ingrid døde, hun havde nemlig en datter, som Anker ikke var biologisk far til, Anker var også 100 % overbevist om, at Ingrids datter var adopteret af ham, men det var hun ikke.

Den spæde barndom i Viby

Min første barndom i Viby–fra jeg kom hjem fra Børnehjemmet til december 1958, hvor far og mor købte ejendommen i Lystrup.

Jeg husker lidt fra denne periode, hvor mine to søskende, Elsebeth 1955 og Vibeke 1956, blev født.

Fars skoleveninde Jytte fra Risdalsvej flyttede sidst i 50erne til Over Randlev, hvor hun boede med sin mand Egon og deres to sønner: John og Leo. John – som er på alder med mig – født i 1952/53, bor nu i den gl. stationsbygning i Oldrup tæt ved os i Hundslund. Jyttes fader, Karl Mortensen, byggede huset på Risdalsvej i Viby – han var tømrer - og solgte det til datteren og Jytte og svigersønnen Egon. Karl Mortensen boede rent faktisk også i en periode på Oldrup station. – eller rettere blev den kaldt Oldrup holdeplads – da det ikke var en rigtig station.

Karl Mortensen arbejdede hos karetmageren i Oldrup, som også udførte alt tømrerarbejde. Senere flyttede de til Hundslund i et stuehus til gartneriet på Oldrupvej 9 – skråt over for vores hus, hvor Thomas og jeg bor i dag (2025). Karl Mortensen fik arbejde hos en lokal tømrer i Hundslund. Han har lagt tag på vores naboers hus (nr. 2) og lavet vinduer i både nr. 2 og 8 i den periode, hvor han arbejde hos karetmageren i Oldrup – kvaliteten var bedst der og billigst, som vores nabo Peter fortæller, og det må jo være rigtigt, det med kvaliteten, for vinduerne sidder i begge huse endnu og fejler absolut intet – selvom de er fra 1960erne.Da jeg startede med at køre bus for Arriva i Odder, havde jeg tit Jytte med som passager, når hun skulle til Odder – ja, verden er lille.

Fra min spæde barndom i Viby husker jeg specielt en episode, hvor John og jeg fik skældud af farmor, fordi vi ville slæbe min trehjulede cykel op i fars og mors lejlighed. Jeg husker også, vi engang blev passet af farmor, hvor vi lærte at spille gris; en hyggelig aften, hvor mor og far åbenbart havde været i byen. Og så kan jeg huske en episode, hvor jeg var misundelig på en dreng på vejen, som åbenbart havde fået en flot bil, som han kunne sidde og køre i med pedaltræk – uha, hvor ville jeg gerne have haft sådan en.

Jeg husker også, vi blev fotograferet af en kanonfotograf foran et af nabohusene på Risdalsvej, det var åbenbart en stor oplevelse, han kom på gaden og fotograferede os og solgte derefter billederne til dem, som ville købe dem.
En anden stor oplevelse, jeg husker, var da vi en aften - det må have været i 1958 - stod og kiggede efter det første russiske rumskib i kredsløb om jorden, og jeg kan huske at vi fik øje på det.

Farmor Mette lærte mig at spille gris, når jeg var på besøg hos hende og farfar Magnus, som jo boede i underetagen i huset.

En anden mindre god oplevelse jeg fik, var da jeg skulle passe på, at Elsebeth ikke forlod lejligheden og faldt ned af trappen, mor var åbenbart gået ned efter et eller andet, men Elsebeth ville ud, og jeg smækkede døren i, så hun fik en finger i klemme og det resulterede i, at hun mistede det yderste af sin blomme på fingeren.
Lejligheden på Risdalsvej var selvfølgelig opvarmet med kakkelovn i stuen, så jeg huskerom vinteren, da var soveværelset meget koldt og vinduerne frosne både udvendig og indvendig, og dynerne var iskolde, så de blev varmet i stuen, inden vi skulle i seng. Toilet og bad fandtes ikke på 1. Sal, men under trappen var der et toilet med ræk og slip. Badeværelse var der ikke i huset, først efter det blev solgt sidst i 1960erne, blev der installeret bad i huset. 

Dengang gik vi også meget, jeg tænker engang imellem over, hvor lidt folk kan gå i dag, dengang havde vi læge i Tranbjerg på hovedgaden, Dr. Laursen, og vi gik da fra Risdalsvej til Tranbjerg - mor med Vibeke i barnevogn og Elsebeth ovenpå, og så har jeg åbenbart gået ved siden af. Mor og far havde også kolonihavehus på det nuværende Vidtskuevej, indtil vi flyttede til Lystrup. Far havde selv bygget det, og jeg husker specielt en aften med mange kulørte papirslamper, som var tændte - det har nok været en Sankthansaften, vil jeg tro. I kolonihaven var der også et andet ægtepar, som jeg tit var på besøg hos - de var så søde husker jeg - jeg har nok altid fået et eller andet af dem.

Det var lidt om min første spæde barndom i Viby, hvor jeg fik et specielt forhold til farmor og farfar, da vi boede i samme hus. Fortsættelse følger fra Lystrup.

Viby Torv, til venstre mod Brabrand og ligeud mod Aarhus, til højre om mod kirken

Opvækst i Lystrup

Landmanden - Far 
Far og mor købte ejendommen i Lystrup i december 1958 af Søren og Kirstine, to ældre mennesker, som havde levet af ejendommen på 2½ tønder land ca. 14.000 m2. Far betalte den formidable sum af 25.000 kr. men så fulgte også arbejdshesten Islænderen Klaus med og koen Trine. Jeg fik af Kirstine lov til at få en gl. 3 benet malkeskammel, hvilket jeg syntes var sjovt - en 3 benet skammel, det havde jeg da aldrig set før.
Ejendommen havde ikke indlagt El, men der var gaslamper i stuen, og der var en vandpumpe i gårdspladsen, toilet fandtes ikke – det foregik i stalden lige uden for roehuset, hvor der var lavet et lokum- vi var jo langt ude på landet dengang - helt i Lystrup, og så var der kun en markvej, der førte derud - folk i Lystrup syntes næsten, det var synd for familien. Det var da også noget gammelt skidt, men fra 1958 og til i dag, så er der alligevel sket lidt. Værdien er steget fra 25.000 kr. til 3,5 mill. Kr.

Finn på Hesten Klaus, sammen med mor, pumpen vi fik vand fra stod lidt uden for billedet til venstre.

Grenåbanens spor gik langs med marken - det gør de for øvrigt stadig, selvom marken er blevet til industri, og der er kommet el og vand derud, ja selv asfalt og fortov på vejen er der kommet. Nå, men tilbage til 1958.Far arbejdede dengang som møbelsnedker på Møllers Møbelfabrik i Højbjerg, så inden han skulle på arbejde, så måtte koen Trine jo malkes, og mælkejungen blev fragtet på cykelstangen op til Lystrup, hvor den blev afhentet - vognmanden kørte jo ikke så langt ud dengang, og slet ikke efter en mælkejunge.

Hesten Klaus skulle jo arbejde i marken, når far havde fri, men da den var islænder og gammel og stædig, ja så skulle den nok bestemme farten, som passede den fint – mens Søren og Kirstine havde ejendommen, som var to ældre mennesker. Men den ny ejer (far) skulle jo have lavet noget i en fart, og det passede ikke helt med hestens rytme, så den blev hurtigt slagtet, og far brugte hans gl. DKW som traktor i marken, efterspændt harven - det var nu ikke den helt store succes, men færdig blev han da.

Mor vaskede i starten tøj på god gammeldags manér ude ved pumpen, hun havde en vuggevaskemaskine, der kom tøj og varmt vand i, som var kogt i gruekedlen, som for øvrigt var utæt, og så skyllede vi tøjet ude ved pumpen i gårdspladsen,

jeg husker ikke helt hvornår, men mor fik ret hurtigt en gasgruekedel, som gjorde det hele bare lidt lettere for hende. Gas blev hentet hos Cykel- og benzinhandler Laier i Lystrup.

I de første år i Lystrup var der en del bærbuske ud mod jernbanen, som far og mor – særlig mor, da hun jo gik hjemme - plukkede løs af, og de blev solgt i Århus, men indtægten må ikke have været besværet værd, for de blev ret hurtigt rykket op, og stykket inddraget i marken. Far tog også et par år ud at fræse haver for folk, og det var også med til at give en lille indtægt – alle bække små var med til at holde økonomien i orden.

Om sommeren hjalp mor til med roe hakning hos forskellige landmænd i Lystrup og Elsted, jeg mener, det var hos Ejner Kaa på Skæringvej og helt sikkert hos Knud Godthåb i Elsted. Mor var eminent hurtig med et roejern.

Skorstensbrand

I 1961/62 havde skorstensfejeren været på besøg, og så skulle skorstenen jo gerne være renset, men det modsatte var tilfældet, skorstene var stoppet og da mor tændte op oliefyret – tror det måske var et petroleumsfyr så skete der det at der skete en røggaseksplosion og flammerne stod ud af lågen i stuen – nu var der jo ikke telefon i huset dengang så mor måtte på cykel hen til enten Anna og Svend eller Anders og Gudrun på Møgelgården for at ringe til brandvæsenet. I mellemtiden havde far dog fået stoppet branden med våde tæpper, men jeg husker vi unger blev bedt om at være udenfor huset og far havde taget skrivebordskuffer ud med vigtige papirer så der ikke skete dem noget. Det må have været vinter for vi sad og stod udenfor huset i sne. Da brandvæsenet kom kunne de køre igen, da alt var slukket og i orden – jeg kan huske at far blev gal på den lokale reporter fra Århus Stiftstidende (Hoffman), da han fik en dramatisk artikel ud af det – han havde spurgt nogle børn der kom ude fra os som tilskuere om hvad der sket, og de havde jo fortalt flammerne stod op af skorstenen og der var ild i stuen – hvilket han med ildhu fik en god historie ud af. (en fjer blev til 5 høns)

Julens Glæde

På et tidspunkt kørte mor også rundt med ”Julens Glæde” – det vil sige – samlede penge ind fra mange husstande, og beløbene blev skrevet ind i en bog, som blev stemplet med dato, og efterfølgende satte mor pengene ind i banken, og de blev så udbetalt op til jul, til dem som havde indsat dem og med lidt renter oveni. Det gav så lige lidt ekstra til Julens Glæde. Mor fik et eller andet for arbejdet, men det var vist ikke alverden.

På tværs af Grenåbanen
Far hjalp lidt henne ved Svend Sørensen, som havde ejendom lidt længere ude af vejen, men på den anden side af Grenåbanens spor, og far skulle engang, efter han havde fået en benzindrevet traktor, hente et læs hø eller halm hos Svend. Vi unger og mor blev placeret på toppen af læsset, og så gik det ellers over jernbaneoverskæringen, som jo var ubevogtet, og udsynet var jo ikke det bedste, når toget kom fra Grenåsiden, da der var lidt skov og en kurve på banen, så det endte med, at far kun lige akkurat fik traktor og vogn over sporet for snuden af toget. Jeg kan huske, at toget standsede lidt henne af banen, og togføreren skældte far ud. Det resulterede i hvert fald i, at far fik en bøde for dette. Men vi overlevede da alle. Nu er overkørslen nedlagt, og tilkørslen til gården foregår nu fra Hovmarken. Lidt skægt i dag, hvor jeg kører på Letbanen mod Grenå og passere mit barndomshjem og alle de steder i Lystrup, som jeg kender så godt.

Gudrun og Anders på Møgelgården var bestyrer, da vi flyttede til Lystrup. Mor og far kom en del sammen med dem. Da Anders fars gård brændte ned først i 1960erne, blev alle hans grise flyttet ud på Møgelgården, og mor og far hjalp med at passe dem. Anders havde på det tidspunkt netop købt gård i Mejlby, da Møgelgården netop var ved at blive overtaget af kommunen, da jordene skulle bruges til industri – faktisk tilhørte hele højre side af Møgelgårdsvej dengang Møgelgården.

Fra hulvej til industrikvarter på Møgelgårdsvej
Udviklingen i Lystrup tog fart i begyndelsen af tresserne, og i 1962-63 besluttede sognerådet, at jorden skulle opkøbes, og der skulle være industrikvarter. Først blev jorden på den anden side af markvejen solgt - det var ikke det store problem for sognerådet, da det jo var sognefogedens jord - Møgelgården, og på samme side af vejen helt oppe ved byen, havde sognefogedens søster en lille ejendom, så det gik også glat med det køb. Værre gik det for sognerådet, da de ville købe fars jord - særligt da mor overhørte en bemærkning under sognerådets besigtigelse af jorden, bemærkningen fra kommuneingeniøren lød: hvis han nu får et par træsko til hver af ungerne, så må det jo sikkert være godt. - måske en humoristisk bemærkning fra kommuneingeniørens side, men ikke et særligt strategisk valg. Da far hørte dette, og han vidste på forhånd, hvad Anders far (Anders var bestyrer af Møgelgården), Hans fars gård lå, hvor Hedeskovvej i dag ligger, ja, så var fars udgangsposition for forhandling rimelig god, da udstykningen ikke kunne komme i gang uden de fik ca. 2 tdr. land jord af far. Så hele købet endte med, at far fik 25.000 kr. for jorden - nogle dyre træsko for sognerådet.

Men efterfølgende gik det hurtigt, der blev lavet veje, kloakeret og lagt strøm ind, og de første industrigrunde blev bygget, og far skiftede arbejdsplads og blev tømrer hos Henning Pedersen et par hundrede meter fra huset. 
Far fik sat kvist på ejendommen og udnyttet det gl. loft til 3 værelser, Elsebeth Vibeke og Annie havde fælles værelse, og jeg fik mit eget i starten, men selvom Kim var lille, så syntes jeg nu det var rart, når vi var der sammen. Far lavede også selv badeværelse og ombyggede køkkenet, og stalden blev lavet om til værksted, fyrrum og gildesal.

På Godthåb plukkede mor og vi børn også æbler i efterårsferien, og det var hyggeligt, for der vankede hver eftermiddag kaffe og hjemmebagt kage i køkkenet hos Alma på Godthåb – Alma var ejeren Knuds gamle mor, og så tjente vi jo en del lommepenge ved det. Når jeg i min tid hos Århus Sporveje kørte linje 9 til Lystrup Øst, så kørte man ad busvejen til endestationen faktisk igennem Godthåbs marker, hvor jeg i min barndom var en del – ren nostalgi. Mor kom i de sidste år i Lystrup til at køre rundt med reklamer ved Postvæsenet.

Flyttede til Askildrup ved Randers

Far og mor var nu ikke helt tilfredse med at bo midt i et industrikvarter, da fars drøm jo var et lille landbrug, som han kunne hygge sig med, og derfor blev ejendommen solgt i 1970 for 165.000 kr. og de flyttede derefter en meget kort periode til Viby - ca ½ år i lejlighed, inden far og mor købte ejendom i Askildrup ved Randers. Jeg var på det tidspunkt flyttet hjemmefra i 1968 og har derfor aldrig boet i Randersområdet.

En ting, der altid var kendetegnende for mor og far, var at gæstfriheden var utrolig høj, alle var velkomne og mange af særlig mors søskende, som kom fra henholdsvis Sjælland og Sverige blev jo tit flere dage i forbindelse med ferier osv. Mors brors Jens Peters svigerforældre var tit med på ferier hos dem, og særlig Elins far var jo himmelhenrykt, over alt det gode de fik serveret og påskønnede det i lange baner. Der var ture ud i det blå, almindelige indkøbsture og til attraktioner – ikke fordi der var overflod af penge, men man hyggede sig og oplevede sammen. Der var altid tid og ro, så måtte andet vente.

Slægtsfester og andre store fester.

Mor og far holdt altid fester, når der var runde fødselsdage osv.  Jeg husker alle de fester med stor glæde og højt humør, når familierne var samlet. Der blev afholdt familiefester hver gang bedstemor – vores mormor havde rund fødselsdag i Munkdrup forsamlingshus, Elsebeth og Poul Eriks bryllup, mor og fars 50 og 60 års fødselsdag osv., blev holdt i et festlokale i Randers Nord (jeg var for øvrigt i samme festlokale til 30 års fødselsdag der i januar 2023 hos Thomas nevø, som blev 30), der var sange, og smeden fra Sdr. Borup spillede for og underholdt på sin harmonika.

Det kan jeg godt savne i dag. Ikke fordi det var overdådigt, men hyggeligt og folk sang og dansede og var glade. Mor og hendes søskende tog også initiativ til, at det ikke måtte stoppe, da bedstemor gik bort, så derfor blev det en tradition, at hver tredje år afholdtes der slægtsfest i familien Fruerlund for alle efterkommere af vores bedstemor/mormor Elisabeth Fruerlund. Festen afholdes som regel på skift af slægtninge på Sjælland og Jylland. Desværre er der færre og færre deltagere hver gang; af mors søskende er der kun en søster tilbage, resten er gået bort. Omdrejningspunktet var ligesom mors søskende, men vi forsøger at holde liv i traditionen lidt endnu. Vi håber vel på, at de yngre tager over og kan se vigtigheden i sammenholdet og glæden ved at deltage.

Skolegang.

Lille klasse - Lille skole i 1960
Jeg startede i Elsted Skole i 1960. Skolen var dengang ikke ret stor, og så vidt jeg erindrer, var vi den første skoleklasse, som ikke gik i fællesklasse med andre årgange. Vi var 8 elever i 1. klasse: Jens Zacho Jørgensen, Henrik Løhde, Hans Hilmer Hintze, Gert Mikkelsen, Ellen Laier, Vibeke Johannesen, Sonja Lægdsmand og så lille mig.

Skolens lærere var dengang Niels TH. Ladefoged - skoleinspektør, Eva Ravn Sørensen, som var vores klasselærer i de små klasser, Erik Mouritzen og Grethe Pedersen, som startede samme år på Elsted skole. Elsted skole havde dengang kun 2 klasseværelser på hver sin side af skoleinspektørens privatbolig, et lille bibliotek, og sløjdlokale i kælderen og så et gymnastiklokale.

Klasselærer Eva Ravn Sørensen
Eva Ravn Sørensen, som var vores klasselærer, var fantastisk god til alle de små klasser. Hun boede dengang i en af de to lærerboliger, som lå umiddelbart ved siden af skolen. Hun boede sammen med sine forældre i boligen, da hun var ugift. Hendes far var tidligere førstelærer på Tranbjerg Skole. Hun inviterede på saftevand og kage hjemme hos hende selv om sommeren, og jeg kan huske, at vi alle nød den store gæstfrihed hos hende og hendes måde at tackle os smårollinger på. Hun var næsten som en reservemor for os. Hun tog os også med på ture i Skårupgård skov.

Eva Ravn Sørensen var i det hele taget en god lærer for små nye forsigtige elever. Hun forstod at gøre os alle trygge ved dette nye med skolegang. Hun lærte os at sy – vi fik en desserttallerken udleveret, og så skulle vi tegne en cirkel på et stykke karton. Derefter fik vi en skabelon af et dyr, som vi skulle tegne udenom på det nu runde karton. Derefter prikkede vi huller i kanten af det dyr, vi havde tegnet, for derefter at sy med bomuldsgarn op og ned kanten rundt. Jeg lavede en elefant til farmor og et andet dyr til bedstemor. Uha, hvor var jeg stolt, da jeg gav dem det ”mesterværk” i julegave. Jeg husker, jeg altid så det hang i stuen lige indenfor entreen.  Eva Ravn Sørensen startede som lærer ved Elsted Skole i 1956, som 35 årig og sluttede som 67 årig i 1988. Hun døde for få år siden (skrevet i 2023).

En skole i udvikling
I de kommende år, fra 1960 og fremefter, udviklede Lystrup og Elsted sig utroligt hurtigt, og i 1963 var vi 20 i klassen, og skolen blev udvidet kraftigt med mange nye klasseværelser, fysiklokale, husgerningslokale, nyt bibliotek og formningslokale kom til.

I 3. klasse fik vi ny klasselærer Tonny Broch Pedersen, som var gift med Grethe Pedersen. Ham var vi ellevilde med alle sammen, han var vel den eneste lærer, som kunne skabe ro i klassen på sin helt egen måde. Han var spændende som lærer, og vi lyttede altid til, hvad han sagde, det var også ham som de øvrige lærere, vi havde beklagede sig til, hvis vi ikke kunne være stille i timerne. Jeg husker engang, hvor han i en hel time talte med os om, hvorfor vi ikke kunne være stille i de øvrige læreres timer, vi skulle have haft fysik tror jeg, men han brugte i stedet timen til næsten enetale omkring vores opførsel, og vi lyttede alle sammen, og der blev i hvert fald en lang periode derefter med meget mere ro i klassen. Vi måtte desværre undvære Tonny som klasselærer efter to år, da en klasselærers lod var at skulle undervise i dansk, og det var absolut ikke Tonnys favoritundervisning, han ville helst undervise i regning, matematik og fysik.

Så vi fik derefter Erik Mouritsen som klasselærer de sidste år, hvilket absolut heller ikke var dårligt – både Tonny og Erik er begge døde nu, Tonny som den seneste her i 2022.

Finn klassefoto 1966

Et lidt sjovt sammentræf var det, da Erik Mouritzen og hans kone købte en lille ejendom i Askildrup ret tæt ved far og mors ejendom. Mouritzen brugte den som deres fristed i weekender og ferier. Hans kone Aagot lever endnu og bor i Forteparken i Risskov – hun er her i 2022 blevet94 år. Aagot blev født i Oslo, og jeg husker fra min skoletid, at hele klassen fik pennevenner i Oslo. Jeg fik besøg af min penneven Svenn Tore Jacobsen, han boede i Refstad – en forstad til Oslo - en gang i 1969, mens jeg var i lære som bager. Vi mistede desværre kontakten, hvilket er lidt ærgerligt. Det var Aagot og Erik Mouritzen, der skabte de kontakter.

Skoleudflugter - blev væk
I de første år, havde skolen en årlig udflugtsdag, jeg kan nu kun huske tre udflugtsture, som gik til Ålborg Zoo, Kalkgrubberne i Mønsted og så en sejltur på Himmelbjergsøerne. Den første tur var til Ålborg Zoo, og der gik jeg åbenbart og lullede lidt rundt for mig selv på et tidspunkt, for panikken var stor, da vi skulle hjem derfra, og jeg manglede, men jeg blev da fundet.

Eftersidning
Ellers var min skolegang i det store hele god. Jeg fik dog en eftersidning engang af Grethe Pedersen, fordi jeg ikke havde lavet mine engelskopgaver, men min mor blev så gal, at hun ikke ville lade mig sidde efter, da hun og far ikke kunne engelsk og ikke kunne hjælpe mig. Jeg skulle være mødt en time før de andre for at sidde efter, selvom det vel snarere var før. Men jeg kom i alle tilfælde ikke før til den normale time, og jeg havde seddel med hjemmefra. De øvrige af mine klassekammerater syntes det var sejt, at jeg bare var blevet væk. I den periode sad eftersidningerne meget løst ved Grethe Pedersen, da mange ikke gad lave deres opgaver i hendes timer, og så blev hun gevaldig hysterisk på os, og det hjalp i hvert fald ikke på vores lyst til at deltage aktivt i hendes timer - snarere tværtimod. Jeg tror faktisk aldrig, hun burde have været lærer – hun tacklede os helt forkert.

Hjælpebibliotekar
Jeg fik et helt specielt forhold til Tonny Broch Pedersen, da jeg i mange af mine frikvarterer i 7. og 8. klasse hjalp til på skolebiblioteket, som Tonny havde ansvaret for. Biblioteket havde vel udlån et par gange om ugen i middagsfrikvarteret. Jeg hjalp med at stemple lånerkort og bøger og sætte bøger på plads.

Tonny Broch Pedersen var også af den opfattelse, at jeg burde have fortsat i skolen og afslutte den efter 10. klasse, men jeg ville hellere i bagerlære. Han havde jo nok ret i, at jeg burde have læst videre, men det var jo ikke så almindeligt dengang, kun dem hvis forældre var noget ved musikken fortsatte i Realskolen og gymnasiet. Det med 8-10 klasse var jo helt nyt dengang.

Erhvervspraktik hos Salling og i Marselisgårdens Bageri. 
I 8. klasse kunne vi komme i erhvervspraktik, og for mit vedkommende ville jeg jo gerne afprøve bagerfaget, så derfor kom jeg i erhvervspraktik hos Salling i efteråret 1967 – det var en god uge og spændende at være i Salling, et par af mine klassekammerater var også i Salling, som henholdsvis Smørrebrødsjomfru og Kok – jeg mener, det var henholdsvis Ellen og Ulf – Ulf nød nu ikke opholdet, da han hver dag blev sat til at pille løg. I februar 1968 kom jeg så i erhvervspraktik i Marselisgårdens Bageri, et ophold som gjorde, at jeg kom i Bagerlære der fra august 1968 – læs mere om dette andetsteds.

Livet i Lystrup i 60erne. 
Mor og far handlede mest lokalt hos Købmand Skærbæk ved stationen og hos bageren Holger Johannesen på Lystrupvej. (Jeg mener at huske, at bageriet tidligere lå sammen med Lystrup kro ved stationen, men det nedbrændte).

Far afhentede de første år i Lystrup gammelt brød hos Holger, som blev til grisefoder, da det var opløst i vand sammen med grotning – der skulle jo spares, hvor der kunne.

Det skete da også, at vi unger, når far kom hjem med sækken, lige skulle se om der lå nogle kager fra dagen før øverst i posen, som kunne spises – det gjorde der næsten altid.

Senere blev købmandsvarer indkøbt hos William Pedersen på hjørnet af Bygaden og Lystrupvej.

Ellers fik vi gas fra Cykelhandler Laier, som også var vores lokale benzinforhandler og cykelsmed – jeg købte for øvrigt ny cykel for en del af mine konfirmationspenge hos Laier – fin cykel med dynamolygte og speedometer og kilometertæller.

Tøj og lign, samt ny gummistøvler - gummisko om sommeren - blev købt hos trikotagehandler Laier, hvis mand lavede træsko, som vi også fik engang imellem, da vi blev ældre. Det var altid spændende at være med hos Trikotagehandler Laier som havde alt, hvad man næsten kunne tænke sig, og fru Laier var altid så rar og hyggede om os unger.

Pæne sko blev købt i Aarhus – som regel hos Wolther sko i Ryesgade – de blev næsten altid købt lidt for store, så kunne de holde i to år – dem måtte vi kun gå i, når vi skulle til fest osv.

Det samme gjorde sig gældende for vores skoletøj, der skulle skiftes, når vi kom hjem fra skole – det skulle jo være ordentligt i skolen – derhjemme kunne vi jo godt gå i noget lidt for slidt tøj.

Kød og dets lige blev som regel købt hos Slagter Løhde, far og mor slagtede også selv – så begrænset indkøb af kød.

Indtil de fik egen fryser, da der blev indlagt strøm i ejendommen i 1963, så havde mor og far en fryseboks i frysehuset i Hjortshøj. (før det blev almindeligt, at have sin egen fryser derhjemme, var det almindeligt, at man var med i et Frysehuslav med et fælles frysehus. Disse Frysehuse begyndte for alvor at blive opført i 1940’erne og begyndte først at aftage i 1970’erne, hvor kummefrysere begyndte at blive hvermandseje.) Vi cyklede ad et par markveje over til Mejlbyvej, og derfra videre til Hjortshøj. Det var en hyggelig lille udflugt for os unger.

Et af sommerens højdepunkter var, når vi fik overtalt mor til købe is hos fru Demstrup på Bygaden; hele 25 øre for en ispind – jeg var vild med en sherbet, som vel var en form for lemonflødeis, men den kostede jo lidt mere – måske hele 30 øre.

Klippet blev vi hos frisør Niels Sørensen på Bygaden.

Ny cykel til mig og dukkevogne til Elsebeth og Vibeke.  
I 1960, da jeg skulle begynde i skolen kort efter min fødselsdag den 27. marts, mener jeg at huske, at skoleåret dengang startede 1. april. Nå men i fødselsdagsgave det år fik jeg en fin ny blå cykel på to hjul, og Elsebeth og Vibeke fik hver en dukkevogn, som far og mor havde indkøbt hos SA Nielsen i Østergade i Århus.

Far havde på det tidspunkt ikke bil, så han havde på en eller anden måde fået dem transporteret fra Østergade og ned til Rutebilstationen og ind i bussen til Lystrup, som han hver dag var med til og fra arbejde hos Møllers Møbelfabrik på Oddervej i Højbjerg. Vi gik sammen med mor op til bussen for at hente far ved smeden i Lystrup, hvor bussen holdt over for fodboldbanerne, det var ikke normalt, vi hentede ham der, da han cyklede derop, men den dag var der jo behov for flere hænder til at fragte godset.

Vi var jo helt sikkert ellevilde over gaverne, og jeg fik lært at cykle ret hurtigt, da jeg måtte have hjælp af Anders på Møgelgården som kom forbi, da far rendte bagefter mig og holdt cyklen, da jeg ikke turde køre uden, han holdt fast med en kæp i bagagebæreren. Anders tog over og pludselig, var han ikke bag mig mere, og jeg af ren skræk kørte ind i et trådhegn og væltede – hegnet var vistnok uden strøm, men få minutter efter, havde jeg lært at cykle alene.

Hvad legede vi som barn i Lystrup.
Om sommeren var vi meget ude og spillede bold, hoppede i sjippetov eller legede i sand med biler osv. Tag fat eller andre former for gemmelege var også et hit, særligt når vi var mange fætre og kusiner sammen.

Om vinteren hyggede vi os inde, når altså ikke vi var ude og lege i sne, eller tog op på Kælkebakken nord for gården Hovmarken på højen, hvor Lystrup Kirke i dag ligger – dengang måtte vi gå igennem Hovmarkens gårdsplads og op igennem skoven, da Sønderskovvej ikke fandtes.

Ellers hyggede vi os inde med kortspil, lege med legoklodser (der var kun firkantede klodser, og senere kom der døre, vinduer og tag), en del år syede vi alle stramaj og puder af gulvklude med korssting.

Mor strikkede meget dengang og syede en del tøj særligt til pigerne. Ellers læste vi en del, mor holdt fast Familie Journalen og Hjemmet, og vi børn fik Anders And hver uge.

Århus Stiftstidende har mine forældre altid holdt, i den tid de boede i Århus området.

Jeg kan huske, at mor på et tidspunkt købte ”Mit Skatkammer” til os børn, men det faldt ikke i god jord hos far, da han mente de var for dyre, og far læste jo aldrig, da han var ordblind. Ellers fik vi masser af gratis bøger hos ovre hos fars søster og svoger i Mundelstrup. De boede nabo til Awerhoff papirfabrik, og de fik masser af kasserede bøger fra bibliotekerne, så der ”lånte” vi børn mange gode børnebøger med hjem – det med afleveringen igen fungerede ikke helt efter bogen.

For resten indsamlede vi en årrække aviser i Lystrup, som vi solgte for nogle få ører pr. kilo til Awerhoff.

Jeg afhentede også tomme sække fra Minkfodercentralen, men de skulle sprættes op, da de bestod af flere lag papir, og det midterste var et lag tjærepapir, som ikke kunne genbruges, og derfor skulle det fjernes, inden resten kunne sælges til papirfabrikken, men kiloprisen var højere end for avispapir, så det var besværet værd. Hvad vi gjorde ved tjærepapirlaget, ved jeg ikke, men mon ikke det blev brændt i brændefyret – miljøkrav var vist ikke opfundet dengang.

Om aftenen fik vi børn også lov til at se børnetime i fjernsynet, da far og mor fik det i 1964. Efter aftensmaden skulle Elsebeth, Vibeke og jeg som de største vaske op, tørre af og sætte på plads i skabene, og det gik på skift, hvem der skulle hvad. Det gik ikke altid helt stille for sig, men gjort blev det, det var ikke til diskussion.  Måske fik vi også lov til at se lidt fredags- og lørdagsunderholdning, men voksenfilm måtte vi ikke se.

Avisbud.
Som 12 årig begyndte jeg at køre rundt i Kildevangen med Århus Stiftstidende (ca. 40 aviser). Næsten alle holdt Århus Stiftstidende dengang. Jeg fik det formidable beløb af ca. 17,50 kr. om ugen, og tit havde jeg også en andens tur i Lystrup, når nogle holdt fri. Jeg kunne faktisk godt lide jobbet, og det tog jo kun ca. 30 min hver eftermiddag efter skoletid – det værste var jo weekenderne, da avisen var en morgenavis i weekenden.  Aviserne skulle hentes på Munkhøj, hvor de lå klar og optalt til alle os avisbude.

Arbejdsdreng.
Senere arbejdede jeg også lidt hos vores nabo, Møgelgårdsvej 39, som på det tidspunkt var en mand, som lavede udstansninger – jeg sad ved en stansemaskine, som udstansede plader til radiatorrør til busser. Når jeg tænker over det i dag, så var det vist ikke helt ok, da jeg sad alene ved en stansemaskine.

Jeg hjalp mor med rengøring. Mor havde en årrække lidt småjobs med rengøring et par steder. Hun gjorde rent hos Hugo Kragh, som lavede møbelstoffer og gardiner, og hos Århus Mørtelkompagni. Tit hjalp vi unger til med rengøring især hos Århus Mørtelkompagni, hvor mor gjorde kontorer og baderum rent – det var godt støvet af alt den cement, og ikke særlig let rengøring.

Lystrup og omegns Folkedanserforening.
Far og mor var, sammen med Erika Blach og hendes mand, med til at starte Folkedanserforeningen op, og far var kasserer i foreningen. De gik til dans en gang om ugen hele efteråret og vinteren frem til sommer, hvor der var pause. Vi børn (Elsebeth, Vibeke og Jeg) gik også til Folkedans på et børnehold, så der fik vi da lært at danse lidt. Mor og far deltog også, i en årrække, i diverse stævner hos andre foreninger i Østjylland.

Tryg og god barndom.

Tryg barndom

Alt i alt syntes jeg vi havde en god og tryg barndom med en hjemmegående mor, mens vi var små, og efterhånden som vi blev større, så kunne hun godt have lidt småjobs, som forbedrede økonomien. Vi store måtte så passe de mindste, mens mor arbejdede, og det gik jo fint.

På den måde fik mor og far også råd til en ny bil (Simca 1000) og en lille campingvogn, som vi fik mange gode ferieminder ud af rundt i hele landet – to voksne og fem børn i bilen og campingvognen bagefter, det gik fint dengang – Kim var den mindste, og han sad på skødet af mor på forsædet, og resten af os sad på bagsædet – sikkerhedsseler var ikke opfundet dengang.

Far røg selvfølgelig cigaretter, når han kørte bil, og når røgen blev for slem for mor og vi unger, så blev der rullet lidt ned for vinduerne. Da jeg blev lidt større, fik vi et lille spidstelt som Elsebeth, Vibeke og jeg sov i og resten sov i campingvognen.

Til forskel fra i dag så var der meget social omgang med far og mors søskende, og der blev holdt børnefødselsdage. På dagen kom der tit fødselsdagskort.

Til jul var det kutyme, at der blev holdt julefrokost på skift mellem fars søstre Bessy, Britta og far. Det var altid 1. Juledag, og den tradition har vi søskende bibeholdt.

En af juledagene var vi også hos fars bror Betto og Marie i Kolt. Der blev holdt store fester, når nogen fyldte rundt.

Til fastelavn var vi tit i Mundelstrup på Mundelstrup kro til fest, da mine fætre og kusiner var fastelavnssoldater i Mundelstrup.

Om sommeren cyklede vi meget rundt, og når der var parkunderholdning i Botanisk Have i Aarhus i sommerferien, så var vi tit derinde sammen med vores fætre og kusiner fra Mundelstrup og Tilst.

Mors søskende blev også besøgt, men det var jo lidt længere væk (Kibæk og Hvedstrup ved Roskilde og Vanløse i København og Høganæs i Sverige), men vi var som regel på besøg alle steder mindst én gang hvert år.

Bedstemor/mormor og farfar besøgte vi lidt oftere.