Her er vores vidunderlige liv
Kære Familie og venner
I ønskes alle en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår.
Thomas og jeg fejrer juleaften her i Aakjær
sammen med Hanne og Søren. Aftenen
sluttes af med, at jeg lige skal køre en
enkelt tur i bus kl. 22.40 til Aarhus og retur
igen—det er nu som regel meget hyggeligt,
og jeg gør det for en kollega, som så slap
for at afbryde julehyggen sammen med sin
familie.
1. juledag holder Elsebeth julefrokost i Skive så tager vi en tur derop, og vejret ser jo ud til at blive godt—en god tradition vi har, at vi skiftes til at holde julefrokost hvert år—en tradition mor startede for mange år siden.
Ellers har året været rimeligt stille, og dog ikke, for vi føler da altid vi er enten på
arbejde, har gæster eller er af sted til det ene eller andet. Arbejdet optager alt for
meget af ens gode fritid — det må vi have lavet om på.
Men netop idag den 23. december 2011, så har vi regionale buschauffører fået en aftale om, at vi pr. 1. januar 2012 får et bybustillæg når vi kører indenfor Ringvejen i Aarhus. Det er intet mere end fantastisk. Jeg sendte 3F en skrivelse med krav om dette i februar 2010, da jeg erfarede, at vores rute 100 fra igangsætningen af trafikplan Aarhus i august 2011 ville være en vigtig rute, og som på dele af strækningen skulle fungere som bybus. Aftalen går ud på, at vi får et bybustillæg som svarer til lønforskellen på vores overenskomst og bybuschaufførerernes. Jeg har et par gange her i december været til disse forhandlinger hos Dansk Industri/rutebilejerne i Ørestaden, sammen med 3F og nu kom resultatet så. Det fantastiske kommer af, at alle andre steder i landet er det gået præcist modsatte vej. Alle de store byers kommunale overenskomster er afskaffet - pånær i Aarhus og Hovedstaden hvor der altid har været ensartede lønforhold. En vigtig medspiller i disse forhandlinger har været Midttrafik, som har været positive hvis de forhandlingsberettigede parter kunne finde fornuftig løsning, og den fandt vi så. Det største der er sket på buschaufførernes lønforhold siden Ribuskonflikten i 1994/95 - aftalen gælder for alle regionale ruter der kører ind til Aarhus. Det glæder mig helt vildt på mine kollegaers vegne.
Men eller bliver året 2012 hvor far jo fylder 80, så det skal da lige fejres —mærkeligt når man nu kan huske ens barndom som var det i går.
Det er rigtig dejligt, som far at se hvordan Søren klarer sig, han arbejder nu som personlig træner i SATS i Aarhus, hvilket går forrygende for ham, han har masser af kunder, han kan åbenbart et eller andet omkring sundhed, kost og motion, som jeg sikkert kunne have godt af og gennemgå.
Nå men til slut kun et:
Pas nu godt på jer selv og hinanden det kommende år—vi håber vi må ses meget mere enten her eller hos jer.
Kærlig hilsen Thomas og Finn
Seneste kommentarer
08.05 | 14:24
En smuk mølle
14.03 | 15:13
Mon opskriften på Bager Hougaards studenterbrød stadig findes. Det var dem med hvid glasur.
24.02 | 00:55
Mine forældre, Grethe og George Skærbæk, drev købmandsforretning på Stationsvej 1961-1971. Det var en dejlig tid, hvor alle kendte alle, stort set
09.12 | 18:28
Jeg er blot nysgerrig. - Hvor boede smeden "Danielsen" i Ingerslev?
Eksisterer hans hus endnu?
Del siden