Estlands Hovedstad
Tallinn
Estlands hovedstad med ca. 425.000 indbyggere, heraf 54% estere og 37% russisktalende.
Tallinns gamle bydel er præget af byens middelalderhistorie. I den nedre del af bymidten findes rådhuspladsen, der med rådhuset fra 1300. har været et centrum for handelslivet, samt Helligåndskirken med den berømte altertavle (ca. 1485), Sankt Nikolaj-kirken (1200-1400-t.) og Sankt Olav-kirken (først omtalt 1267), hvis 124 m høje spir er byens vartegn.
I Tallinn findes stedet hvor dannebrog kom dalende ned fra Himlen da Valdemar Atterdag i 1219 erobrede Estland.
Andre populære turistmål er dominikanerklostret (1246) og kanontårnet (1457). Den gamle bys højtliggende del er omgivet af en ringmur og tårne fra senmiddelalderen, udbygget med bastioner fra svenskertiden. Her ligger bl.a. domkirken, grundlagt straks efter den danske erobring og gennem tiderne anvendt som gravkirke, samt parlamentsbygningen over for den ortodokse Aleksander Nevskij-katedral fra 1890'erne.
Den gamle bydel er optaget på UNESCOs verdensarv liste
Finske arkitekter har opført flere af byens nyere bygninger, bl.a. teater- og koncerthuset Estonia. Havnen med trafikforbindelser til bl.a. Helsinki og Stockholm ligger nord for den gamle by.
Øst for centrum ud mod Tallinnbugten findes Kadriorgparken med præsidentboligen og et barokslot bygget i 1720'erne for Peter den Store ; her ligger også den mægtige sangfestivaltribune (1960).
Tallinns Tekniske Universitet (7500 studerende) er ved år 2000 i stadig vækst.
Efter Estlands genvundne selvstændighed i 1991 er Tallinn det dynamiske centrum i landets erhvervsmæssige udvikling og den stærkt forøgede internationale kontakt.
Byen var i 2011 europæisk kulturhovedstad sammen med Åbo .
Siden 1.1.2013 har offentlige trafikmidler, bybusser , sporvogne og trolleybusser , i Tallinn været gratis for byens egne borgere.
Seneste kommentarer
En smuk mølle
Mon opskriften på Bager Hougaards studenterbrød stadig findes. Det var dem med hvid glasur.
Mine forældre, Grethe og George Skærbæk, drev købmandsforretning på Stationsvej 1961-1971. Det var en dejlig tid, hvor alle kendte alle, stort set
Jeg er blot nysgerrig. - Hvor boede smeden "Danielsen" i Ingerslev?
Eksisterer hans hus endnu?