Fødselsanstalten Jylland anno 2013 - 27. marts 1953 kom jeg til verden i disse bygninger beliggende Vennelyst Boulevard i Aarhus, kører næsten dagligt forbi. Bygningerne bruges nu af Aarhus Universitet. Tænk at man er født på en anstalt, som var for unge kvinder der var kommet i "ulykkelige omstændigheder" som det hed dengang i 1953. Helt sikkert ikke en let sitiuation for mor, men hun var stærk og ville ikke jeg skulle bortadopteres og fandt så far, og jeg og mine andre søskende fik en god opvækst - tak for det.

Tid til eftertanke

Når man, som jeg nærmer sig de 60 år om få dage (27. marts 2013), så er det vel på tide, at filosofere lidt over hvad livet har været for en størrelse, og lad mig sige med det samme  - jeg har nydt hver eneste sekund.

 

Der har været udfordringer undervejs, nogle meget lykkelige tider og andre som man godt kunne have undværet, men dem som man godt kunne have undværet, har alligevel været med til at styrke en, som det menneske man nu engang er.

 

Der har været en god barndom—ikke med rigdom, men alligevel en god og tryg barndom. Ungdommen hvor jeg kom i lære som bager og flyttede hjemmefra som 15 årig var en lærerig periode hvor jeg fik ansvar.

 

Voksenlivet kan man vel nærmest inddele i 2 perioder , perioden mellem 20 og 4o år, som var den periode hvor jeg og Lone fik Søren og boede i Tingskoven. En periode hvor der både var plads til masser af urtehave, dyr osv. ved siden af arbejdet som buschauffør og tillidsmand — energi  havde man nok af . En fantastisk periode med Sørens opvækst som lille, som faktisk gik umanerlig hurtig.

 

Perioden fra 40 til 60 hvor der også er sket meget og flyttet en del gange , men stadig i lokalområdet. Søren blev ældre og flyttede hjemmefra og jeg flyttede sammen med først Per og har nu boet en del år med Thomas. Søren fandt en sød pige Hanne og de blev gift sidste år og har nu hinanden, hvilket gør mig usigelig glad på deres vegne. 

Arbejdsmæssigt er jeg stadig buschauffør og tillidsmand, hvilket giver mig tryghed og samtidig udfordringer i dagligdagen.

 

Så alt i alt har jeg et fantastisk liv med tryghed—sammen med Thomas, og alligevel vil jeg til evig tid være kritisk i forhold til det samfund vi lever i, jeg syntes ikke samfundet har udviklet sig i den retning jeg kunne tænke mig – rent politisk.

Verden er ikke blevet et bedre sted at være, vi er ikke kommet ret meget længere end i Romertiden – måske nye magthavere - men magtbegæret er det samme. Der er skrevet bibler, koraner og andre gode skrifter, og ingen lever efter dem – de bliver kun brugt som et redskab til at undertrykke folket, selvom de var ment som noget helt andet, nemlig at vi som mennesker skal leve sammen i tryghed og omsorg for hinanden.

 Medieverdenen er blevet vanvittigt opskruet, både hvad angår reklamens magt og de 40-50 TV kanaler, som konkurrerer med hinanden.  Hvilket kun giver en gang opkørte ligegyldigheder. Vi er hverken blevet klogere eller mere informerede af de 40-50 TV kanaler.

 

De såkaldte sociale medier er alt andet end sociale. I min verden er man social når man er fysisk sammen med sin familie eller venner alt andet er falsk. Så for min skyld så afskaf venligst Fjæsbog, SMS, Iphone, Ipad og hvad de nu hedder de såkaldte sociale redskaber.

 

Nå men som jeg plejer at sige—så er livet skønt og når man kigger ud på skoven her i Aakjær, så har verden stået stille i umindelige tider—hvilket jeg vil nyde til hver en tid.

 Tak for livet