Bagerlærlingen Finn

Bagerlærlige leger

Bagerlærling Marselisgårdens Bageri

Al begyndelse er svær   1.august 1968 kom jeg i Bagerlære hos Helge og Lis Hansen i Marselisgårdens bageri. Jeg startede derinde den 1. august 1968, men have i februar måned forinden været i erhvervspraktik, da Helge oprindelig søgte en bagerlærling til den 1. februar, men det kunne jeg jo ikke da skolen først sluttede i juni. Der skete så det at Helge antog en 3 års bagerlærling Preben den 1. februar og jeg kunne så starte den 1. august 1968 som 1. års lærling. Vi arbejdede 6 dage om ugen, mandag - lørdag og holdt søndag/helligdage fri. Vi havde 14 dages sommerferie hvor forretningen var lukket. Jeg kan ikke erindre der var noget der hed sygdom dengang, jeg var i alle tilfælde aldrig syg nok til ikke at kunne arbejde 🤒

Min praktikperiode må have forløbet tilfredsstillende, eller sagt på en anden måde, så måtte Helge kunne se at der var muligheder for, at jeg kunne blive bager for i løbet af ugen blev jeg sat til at opvarme kokosmasse til kokosmakroner, og da Helge skulle på brødtur, ja så syntes han jo, at jeg lige kunne opvarme det imens, og da han kom retur igen stod jeg - idioten - stadigvæk og rørte i en nu nærmest sorte kokosmasse. Så om det var fordi han kunne være sikker på at han havde fået en pålidelig ung mand der gjorde hvad han fik besked på indtil der kom en anden ordre eller om det var af ren og skær medlidenhed jeg blev ansat ved jeg ikke, men i bagerlære kom jeg da.

God læreplads og på kost og logi  Bedre læreplads tror jeg ikke jeg kunne have fundet. Jeg kom efter den første måned til at bo på et værelse hos Helge og Lis, hvilket den anden lærling Preben også gjorde, for øvrigt havde de en pige i huset/butikken som også boede på et værelse, så Lis og Helge havde 3 på kost og logi foruden deres egen 2 børn Sanne og Nette som var 7 år i 1968.

Vi startede kl. 04.00 i bageriet og gik i gang med at lave deje til franskbrød, rundstykker og andet morgenbrød. Det var så klar til forretningen åbnede kl. 07.00. Vi holdt så en halv times pause hvorefter vi gik igang diverse skærekager, tørkager og flødekager - på det tidspunkt inden vi holdt i bageriet bagte vi også ind i mellem rugbrød, småkager osv.
Dagen sluttede af med rengøring af hele bageriet. Helge var utrolig hygiejnisk fandt jeg senere ud af - jeg troede det var normal kutyme i alle bagerier, at der skulle gøres ordentligt rent - men med tiden fandt jeg ud af, at det absolut godt kunne være anderledes. Mange bagermestre ville hellere producere brød end gøre rent - de syntes nærmest det var spild af deres kostbare tid.

Til frokost når vi var færdige i bageriet kom frokosten ned i bageriet smurt og på tallerken til os alle (det var altid lækre rugbrødsmader).

Aftensmanden fik vi oppe i deres lejlighed oven over bageriet kl. 18.00 - forretningen lukkede kl. 17.30 - igen lækkert varmt og sund kost. Der var næsten altid 3 på kost udover bagerfamilien selv og deres 2 døtre. Det var somme tider for meget for Lis med alt det leben og Helge var ikke bagefter med at holde sjov og spas og det kørte måske ret tit for langt ud, så Lis til sidst forlod bordet.

Når vi var færdige med aftensmaden var jeg tit med nede i forretningen og gøre kassen op og få lukket hele forretningen ned og få fyldt automaten op med de kager som ikke var blevet solgt inden forretningen lukkede. (de gl. "fine" damer havde tit den frækhed lige, at sondere forretningen inden lukketid, så de vidste hvad de kunne få til langt under halv pris i automaten - det hændte at Lis blev så arrig på dem, at hun kylede de sidste flødekager i skraldespanden mens de stod og så ind af automalugerne).

Helga Hansen var en munter mand, der i hans ungdom - han var sidst i trediverne da jeg blev ansat - havde været amatørskuespiller, musiker og så var han en vidunderlig sanger med en flot dyb basstemme og så kunne han tegne flotte karikaturtegninger.
Helge havde i sin ungdom optrådt i teaterstykker med Willy Rathnow og Poul Bundgård både i København og i Grenå og Randers.
Derfor var det også naturligt at Helge var med i Bagermestrenes sangkor - ikke altid til Lis´s udelte fornøjelse når sangkoret holdt deres årlige Nøddetur og Kegletur, som til tider var ret fugtige. Efter jeg fik kørekort, så bad Lis mig indtil flere gange om jeg ikke godt ville hente Helge de steder han var, og det var ikke altid det lige passede Helge helt at han skulle med hjem, men han præsenterede mig altid stolt for de øvrige bagermestre, som deltog og så kørte vi hjem.

Da jeg fik kørekort: kørte jeg næsten dagligt ud med brød til de par steder hvor vi dagligt leverede brød til: Marselisborg Hospital og Købmandshandelen Hørlykke på Rosenvangs Alle. Marselisborg Hospital´s gl. økonoma ville have leveringen præcis kl. 6.30, hvis man kom 1 minut før var døren låst og kom man 1. minut for sent så snerrede hun af en - derfor kørte jeg turen, Helge´s temperament kunne ikke klare hende. Det hændte engang imellem jeg måtte låne deres bil når jeg skulle på besøg hos mine forældre i Randers, men jeg gjorde den også tit rent - et elelr andet fornufftigt skulle jeg jo lave når jeg havde fri - jeg opfattede det ikke som en pligt, men vel nærmest fordi jeg jo opfattede mig som en del af familien.
 
En bagermester med temperament: Helge kun også være en rigtig hidsigprop i bageriet når noget gik galt, så kun han smide om sig med plader i et hysterisk anfald, som gik over meget hurtigt igen, og vi lærlinge kunne jo ikke lade være med at grine lidt mens det stod på, og så kunne Helge jo godt se det komiske når raserianfaldet havde lagt sig.

Faglig kamp i en ung alder Min faglige karriere startede måske hos Helge - ikke at han opfordrede mig til det, nej snarere tværtimod.
Det skete faktisk det gode at vi fik bageriet renoveret i 1969, så der var lukket i 14 dage, og for at vi kunne være klar igen den efterfølgende mandag morgen ja så arbejdede vi i weekenden inden med rengøring og begyndte at bage lidt søndag. Så da vi kom til den efterfølgende lønningsdag - vi var ugelønnede - så i vores lønposer, så blev Preben sur over vi ikke fik noget for lørdagen og søndagen som jo egentligt var vores ferie. Han turde ikke sige noget, men jeg tog alligevel mod til mig og sagde til Helge om det ikke var en fejl vi ikke fik noget for de 2 dage. Helge eksploderede i et raserianfald, at nu havde han fandme investeret gud ved hvor mange tusinde kroner i et nyt bageri, og så kom vi snothvalpe og forlangte løn for sølle 2 dage, når vi nu lige havde fået et nyt flot bageri. Han havde da aldrig nogensinde oplevet en sådan frækhed, nej da han var lærling, så måtte han hver dag gøre rent i bageriet efter arbejdstid, og fyre ovnen op om aften uden løn sådan var det bare, og nu stod 2 møgforkælede lærlinge og forlangte mere i løn. Men vi fik dog løn for de 2 dage lidt efter, men sur var han.

Ud af vagten/bageriet Min læretid blev overstået og jeg fik svendebrev 1. august 1972 og fortsatte som svend hos Helge indtil foråret 1973. Mit ansættelsesforhold endte en tidlig lørdag morgen præcis kl. 4.30 efter et af Helges hysteriske anfald. Jeg havde i en årrække været den som startede først, når jeg havde hentet nøgler til bageriet hos Helge, det var en god ordning vi havde der, så var vi nemlig sikre på at vi begge var kommet op. Helge plejede så at komme i bageriet en ½ times tid efter, men den famøse morgen kom han meget kort tid efter, og jeg var gået i gang med at klargøre til 2 deje i 2 kedler. der var bare lige det, at jeg gjorde præcis modsat af hvad Helge tidligere havde gjort, da jeg syntes det var mest praktisk for mig, men Helge overtog hurtigt efter han kom og katastrofen skete så at Helge blandende 2 forskellige deje forkert, og så var fanden løs og jeg skulle overhovdet ikke ændre på hans rutiner. Jeg blev nu også godt sur og sagde at jeg da kunne gå hvis han ikke gad se mig mere, det skulle jeg nu ikke have sagt, for han oplyste mig om, at jeg kunne skride ad helvede til, og det gjorde jeg så. Jeg gik op på mit værelse godt sur og gik i seng og sov en 4 timer - gik over i kiosken og købte en avis, og tilfældigvis søgte bageriet i City Vest en bagersvend - dengang Gellerup Centret. Jeg tog derud og talte med bagermesteren og vi aftale jeg kunne starte den efterfølgende mandag.
Jeg tog retur til Helge og meddelte ham dette, og hvis han ikke var sur, ja så blev han det i alle tilfælde.

Gode venner igen Vi fik et par år efter et godt forhold til hinanden igen, og jeg overtog Lis og Helges lejlighed over bageriet da de købte hus på Klokkervej (jeg var imellemtiden startet som buschauffør), og jeg gjorde så rent i bageriet hver aften eller eftermiddag og hjalp Helge lidt med at bage da han nu var alene i bageriet - det stod på til de satte bageriet til salg og jeg så flyttede ud af lejligheden og til Onsted sammen med Lone, min daværende kæreste. Helge og Lis deltog også altid i vores familiesammenkomster og de var også med til mit og Lones bryllup i 1987.

Søren - min søn -  lærte også Helge at kende som en sjov mand, og Helge deltog også i en fjernsynsserie for børn " alle os under himlen" som Søren syntes var god, da Helge var en gammel bedstefar som i serien døde og kom i himlen. Helge var også aktiv som skuespiller på Gellerup Scenen og opførte blandt andet Bølle Bob, som Søren og jeg var inviteret ud at se.

Helge døde desværre for en del år siden p.g.a. lungekræft hvilket han indtil det sidste klarede utroligt flot, selvom han vidste hvor det bar hen.

Selvom jeg ikke er fortsat i bagerfaget, så har jeg ikke et sekund fortrudt min tid som bager - ikke mindt fordi jeg ikke kunne have fundet bedre lærerplads end hos Lis og Helge Hansen. Man var en del af familien og hvis man ville kunne man deltage i alt omkring forretningen og bageriet.

Mit værelse på Langenæs Alle 3

Marselisgården 2011

Kommentarer