Her er vores vidunderlige liv - LIVET ER EN MORGENGAVE.
Bager igen fra 1. oktober 1974 – 31. december 1975
Efter soldatertiden blev jeg igen bager, denne gang hos Bagermester Jacobsen, som havde konditori Lilly og Petra på hjørnet af Frederiksgade og Åboulevarden. Jeg var dengang bosiddende på Bentesvej i Brabrand i en etværelses lejlighed på godt 30 m2 – store fremskridt fra de 12 m2, jeg boede i på Langenæs Alle 3 og 5 i min læretid og årene umiddelbart efter, mens jeg var soldat. (for øvrigt fik jeg værelset betalt af Socialkontoret i min værnepligt tid de første ni måneder, 70 kr. om måneden x 9 måneder = 630 kr. det er den eneste gang jeg har fået en form for kontanthjælp)
Der var kun mig som bagersvend og en lærling, samt bagermesteren. Jeg og lærlingen mødte om morgenen kl. fire, og mester kom ved syv-otte tiden lige før åbningstid. Det var - eller rettere - havde været et meget fint konditori. Tiden var efterhånden forbi for disse konditorier, hvor fruerne mødtes og fik en kage eller dessert af det fine guldkantede porcelæn til deres kaffe eller the. Vi havde også gamle hemmelige opskrifter, som hverken jeg eller lærlingen måtte se. Det var specielt blanding af diverse cremer osv., så det foregik, når vi ansatte havde fået fri af mester selv. Det var et okay sted at være, men alligevel lidt specielt og snobbet.
Medens jeg var ansat som bagersvend der, besluttede jeg mig for, at tage Erhvervskørekort til bus hos Hartmann´s køreskole, da teori- og køreprøve var overstået i december, sendte jeg med det samme en ansøgning til Århus Sporveje, men der skulle desværre gå lige godt et år, inden jeg blev ansat som buschauffør 6. januar 1976.
Voksenliv 1976-2023
6. januar startede jeg i jobbet som buschauffør hos Århus Sporveje. Forinden havde jeg været til ansættelsessamtale, eller som det hed dengang – været til fremstilling for hele Værkudvalget ca. ti personer den 21. april 1975, kl. 15.15. Det foregik på den måde, at jeg mødte op på rådhuset i Århus, og meldte mig hos ekspeditionssekretær Knud Mandal, som var ansat hos Århus Sporveje på det, vi i dag kalder løn- og personaleafdelingen. Mandal åbnede døren ind til udvalgsværelset, hvor Værkudvalget sad sammen med Århus Sporvejes direktør De La Cour, og rådmanden sad for bordenden. Mandal præsenterede mig, og jeg gik den lange gang op til bordet – sådan føltes det i hvert fald. Jeg præsenterede mig, hvorefter cigar- og cigaretkassen blev rakt over til mig - jeg afslog tilbuddet.
Derefter blev jeg udspurgt, om jeg kendte nogen, og hvem jeg kendte hos Århus Sporveje. Jeg nævnte en del navne på vognstyrere fra Sporvognenes tid og et par trafikmestre navne. Derefter blev jeg udspurgt om, hvor godt jeg kendte Århus og Sporvejenes linjenet. Jeg var jo bosiddende i Brabrand dengang, men det gik lige an; man havde blødt lidt op på, at de ansatte helst skulle bo i Århus Kommune. Derefter takkede udvalget for, at jeg havde ansøgt, og jeg ville høre nærmere inden for få dage. Det gjorde jeg også allerede den 22. april 1975, og det var et positivt svar. Jeg var fundet egnet dog forstået på den måde, at der pt. ikke var nogle ledige stillinger, men jeg ville ”når der opstår vakance få besked om. hvornår De skal tiltræde”.
I november fik jeg så endelig den længe ventede skrivelse om, at Magistratens 5. Afdeling havde antaget mig på prøve som timelønnet vognfører med virkning fra tirsdag den 6. januar 1976, kl. 09.00. Jeg skulle medbringe en ny udstedt straffeattest og en erklæring fra Lungeklinikken. Jeg skulle også snarest muligt henvende mig hos Skræddermester J. Jensen Skorup for måltagning til uniform, samt henvende mig hos Buntmager J.C. Nielsen for måltagning til kasket, og få taget mål til en Skindjakke hos Engelsk Beklædningsmagasin.
2. januar 1978 blev jeg, efter to års endt prøvetid, ansat som tjenestemand i Århus Kommune. Jo jo, der var stil over det dengang – måske en anelse for meget, og da vi fik ny direktør sidst på året 1976, blev proceduren omkring ansættelse ændret til, at der blev et ansættelsesudvalg på tre personer hos Århus Sporveje. Der var skam også hilsepligt, når man mødte en overordnet. Ren militærisk disciplin.
Lejligheden på Bentesvej i Brabrand var jeg godt tilfreds med. Lejlighederne var dengang ret nye, og de var gode, og der var masser af grønne arealer mellem blokkene – hvilket der for øvrigt også er i dag. Nogle af de grønne arealer blev, af beboerne, dyrket som små kolonihaver med masser af grøntsager. Dengang boede der ikke særligt mange indvandrede derude, men en del af beboerne kom fra de gamle saneringsmodne lejligheder i Århus Midtby.
Først nogle år senere skete der et skred i befolkningssammensætningen, og det var helt sikkert, fordi mange af de hidtidige beboere flyttede i parcelhus.
Fritiden gik med diverse besøg hos far og mor i Askildrup, eller hos nogle af mine andre familiemedlemmer i Århus området – særlig meget besøgte jeg fars bror Betto og hans familie i Kolt, samt min farfar, som var flyttet på Stautrup Hvilehjem, som lå Bispevænget 13, i Stautrup.
Retur til Marselisgården.
Jeg flyttede fra Bentesvej retur til Marselisgården i 1977, da min gamle læremester, Helge Hansen, købte hus i Åbyhøj, men han kunne ikke frasige sig lejligheden, da den hørte med som bolig i forbindelse med bageriet.
Jeg kom til at hjælpe lidt til i bageriet om aftenen med rengøring og af og til med lidt fremstilling af brød, samtidig med at jeg var buschauffør. Jeg boede alene på det tidspunkt.
På et tidspunkt flyttede Ango Winther ind, da han blev boligløs i en periode, og det fungerede rimeligt godt. Vi hjalp begge lidt til i bageriet hos Helge. Ango og jeg var jo begge buschauffører hos Århus Sporveje, han var formand for de timelønnede chauffører og jeg kasserer. Det fungerede fint i den korte periode det varede.
Senere blev Ango Trafikmester og køreplanlægger hos Århus Sporveje. Ango sad i mange år i Århus Byråd for Socialdemokratiet.
Ango har alle dage været aktiv på den politiske scene, og arbejdet utrætteligt for de svageste i byen og ikke mindst byens udvikling, ikke altid følte han sine byrådskollegers opbakning i sit eget parti.
Jeg kom også en del hos Angos forældre i Sindal, når Ango kørte en tur hjem. Det var altid hyggeligt at være der.
Ango serverede for øvrigt til mor og fars sølvbryllup april 1979.
Vi var også på en enkelt ferie sammen i Fagernes. Norge for at holde lidt ferie sammen med en kollega Jørgen Christophersen og hans hustru, som havde lejet en hytte langt op i fjeldet.
Lone kommer til.
I 1980 kom jeg til at kende Lone, som jeg senere blev gift med (1987) – vi havde mødt hinanden ude ved min onkel og tante i Kolt, da hun var veninde med min kusine Thea. Lone kom efter 10 klasse på Handelskostskolen i Mommark, og efter en periode med arbejdsløshed kom hun i lære som assistent ved Århus amt på amtsgården.
Hus i Onsted.
Vi flyttede sammen i hus i Onsted i 1981, da min tidligere læremester og hans hustru ville sælge bagerforretningen.
Vi måtte jo låne en del af pengene til udbetalingen, og banken forlangte kautionister, det var lige dengang renterne var tårnhøje op til 18% årligt på et kreditforeningslån, det fik vi så ordnet således, at min tidligere læremester Helge Hansen, min gode kollega Ango Winther og min svigermors mand Viggo Wetke blev kautionister – hvilket vi var taknemmelige for.
Det hus vi flyttede ind var blevet renoveret i hele underetagen, da det havde været angrebet af svamp. Vi fik ordnet haven, som ikke var den mest velplejede – den havde ikke været ordnet et par år. Vi boede i Onsted frem til 1986 og fik også bygget en ny stor garage i forbindelse med huset, fik nye lofter i køkken og bryggers og lavet et lille badeværelse med badekar.
På 1. Sal var der to pænt store værelser i hver ende. I midten var der en pæn stue i kvistværelset og på modsatte side, var der et lille toilet med håndvask og et lille tekøkken, samt et lille rum, hvor der kunne stå et spisebord. Det blev på et tidspunkt udlejet til Viggos bror. Da vi solgte huset i 1986, var alt ordnet og så godt ud, og vi have et par fantastiske naboer Anders og Astrid et ældre ægtepar, så vi flyttede kun, fordi Lis og Viggo ville sælge ejendommen I Tingskoven – Lones barndomshjem og i slægtens eje generationer tilbage. – derfor er det jo lidt ærgerligt at se nu i dag, at de udvendige omgivelser er der ikke gjort meget ved de sidste mange år.
Flyttede til Vestre Tingskovvej i Tranbjerg.
I 1986 overtog Lone og jeg Lones forældres ejendom i Tingskoven, da de gerne ville have et lidt mindre hus og have, som de købte i Tranbjerg på Børupvej, og inden Søren blev født i 1988, fik vi renoveret badeværelset, som var det eneste, der trængte til en renovering
Marianne Pilgaard
07.03.2014 16:14
Rigtig godt skrevet Finn.
Seneste kommentarer
08.05 | 14:24
En smuk mølle
14.03 | 15:13
Mon opskriften på Bager Hougaards studenterbrød stadig findes. Det var dem med hvid glasur.
24.02 | 00:55
Mine forældre, Grethe og George Skærbæk, drev købmandsforretning på Stationsvej 1961-1971. Det var en dejlig tid, hvor alle kendte alle, stort set
09.12 | 18:28
Jeg er blot nysgerrig. - Hvor boede smeden "Danielsen" i Ingerslev?
Eksisterer hans hus endnu?
Del siden