Her er vores vidunderlige liv
Slægtsfest nr. 9 efter Elisabeth
Fruerlunds død i 1983.
Endnu en slægtsfest i familien Fruerlund blev afholdt med stor tilslutning og med 42 deltagere – den yngste i slægten som deltog, var Anne-Maries nyfødte søn på kun 16 dage. Anne-Marie er datter af min søster Annie og hendes nyfødte søn er derfor tipoldebarn til Elisabeth Fruerlund.
Vi ankom først på eftermiddagen den 20. august til Stoholm Sportscenter i flot solskinsvejr som holdt hele weekenden – jeg kan for øvrigt ikke mindes der nogensinde ikke har været flot solskinsvejr når slægten er samlet – vi startede med kaffe/the og hjemmebagt brød af vi søskende – Gitte havde medbragt lækker æble- og rabarberkage. Snakken gik livligt fra første sekund og i år var vores fætter Benny (søn af Harry og Anne) og hans samlever fra Helsingborg med for første gang mange år, rigtigt skønt at mødes med ham og hans samlever efter alle disse år.
Efter kaffen hyggede vi os med både snak og spil udenfor, andre kørte en tur til Mønsted Kalkgrubber og andre gik en tur i det skønne sommervejr.
Til aften fik vi en lækker buffet med tunmouse til forret (lavet af Elsebeth) og til hovedret 2 slags kød og diverse kartofler samt salat, og til dessert fik vi is med frugt. Alt blev skyllet ned med diverse vine, øl vand og hvad den enkelte ellers syntes var passende.
Som underholdning havde Vibeke medbragt en sang, som vi sang efter bedste evne og Gitte havde til lejligheden udarbejdet en Tipskupon af halv sjofel karat, som dog viste sig senere at dække over en konkurrence med praktiske opgaver til stor morskab for de øvrige gæster.
Aftenen forløb med snak, latter og morskab og de sidste (Incl. Thomas og jeg) gik i seng ved 4 tiden om natten.
Efter de få timers søvn fik vi alle lune rundstykker med diverse oste og pålæg samt kaffe og alle hjalp efterfølgende med oprydning osv. og ved middagstid kunne alle takke af efter endnu en vellykket slægtsfest.
Til slut kun en tak til jer alle for jeres gode humør, som det altid har været når familien Fruerlund har været samlet så langt tilbage som jeg kan huske og det er trods alt over 50 år nu.
Vi ses igen om 3 år i 2014 til slægtsfest - håber dog vi ses lidt ind i mellem.
Seneste kommentarer
08.05 | 14:24
En smuk mølle
14.03 | 15:13
Mon opskriften på Bager Hougaards studenterbrød stadig findes. Det var dem med hvid glasur.
24.02 | 00:55
Mine forældre, Grethe og George Skærbæk, drev købmandsforretning på Stationsvej 1961-1971. Det var en dejlig tid, hvor alle kendte alle, stort set
09.12 | 18:28
Jeg er blot nysgerrig. - Hvor boede smeden "Danielsen" i Ingerslev?
Eksisterer hans hus endnu?
Del siden