Som tiden dog går – nu her 1. august 2018 - 50 år på arbejdsmarkedet.

Imponerende syntes jeg selv, og så stadigvæk – i det store hele – rigtig godt tilfreds med den måde mit arbejdsliv har formet sig uden en eneste ledighedsdag. 🙂

De første 4 år som bagerlærling i Marselisgårdens Bageri (nu boligforenings kontor), så et år Gellerup Centrets bageri (nu City vest), 12 måneder hos forsvaret (Sjælsmark Kaserne – nu flygtninge lejr), så Avedøre Kaserne – (nu filmstudier), derefter konditori Lilly og Petra på hjørnet af Frederiksgade og Åboulevarden – (nu anden form for butik). Alt lukkede og slukkede efter jeg havde været ansat der.😙

Men jeg vil nu alligevel i særdeleshed fremhæve min læreplads Marselisgårdens Bageri, og ikke mindst min læremester Helge Hansen og hans hustru Lis. Vi var 2 lærlinge som boede hos dem, og vi var ifølge lærekontrakten på Kost og Logi og blev derfor modregnet ca. 50 kr. pr. arbejdsuge ud af den formidable løn på 120 kr. pr. arbejdsuge. Men vi manglede intet og var som en del af familien. En god start, som lagde grunden til det efterfølgende arbejdsliv, da vi blev indviet i alle livets rettigheder og PLIGTER.❤

Mit motto har altid været, at se alle de lyse og positive sider – nu da jeg alligevel skal være på jobbet – ikke kun for pengenes skyld, men også for det sociale i forhold til ens kolleger. Måske er jeg alligevel ret asocial, da jeg jo igennem de sidste 42½ år har været ansat i job hvor jeg arbejder alene, og dog alligevel ikke, da jeg slet ikke kan undvære mine/vores passagerer, men jeg skal heller ikke arbejde tæt sammen med kolleger alle døgnets arbejdstimer.

I mange af årene har jeg jo fungeret som TR for mine kolleger ved Århus Sporveje og Arriva, og i en periode også været sektorformand for Teknik- og servicesektoren i FOA – nød at være sammen med og forhandle for de mange faggrupper der. Buschauffører, Brandmænd, Teknisk servicemedarbejdere/ledere på folkeskoler, gymnasier, rådhusbetjente, amtsvejmænd osv. i Odder og Aarhus Kommune.

Hvordan ser jeg så mig selv som menneske og TR i forhold til jobbet: Min primære holdning og livsopfattelse er, at der hvor jeg arbejder og fungerer skal der være et godt miljø/arbejdsmiljø og det er ikke kun arbejdsgiveren der har det ansvar. Et godt arbejdsmiljø skabes af kollegaerne i den måde man omgås på i sit daglige virke. Arbejdsgiveren har så pligt til IKKE at udnytte os til det yderste ved at presse vagterne til overenskomstens yderste og IKKE give den tid der skal til de enkelte arbejdsfunktioner – her tænkes specielt på opstartstider, afslutningstider osv.

Hvis vi presses derud ser vi lynhurtig en negativ udvikling i sygefravær osv. og en konstant udskiftning af kolleger og arbejdspladsens arbejdsmiljø er ikke eksisterende og samtidig vanvittig dyrt – rolig nu jeg er ikke udlært som REGNEDRENG, så det har jeg jo slet ingen holdning eller forstand til - undskyld tænkte bare som gammel erfaren mand.

På de få arbejdspladser (3)hvor jeg har været de seneste knap 42 år har det fungeret, men de senere år kan jeg og kollegaerne da godt mærke, at det er der vi presses i konkurrencens ulidelige navn.

Men når jeg er på arbejde GIDER jeg ikke gå op i minutter og sekunder, jeg møder til tiden og kører til tiden når forudsætningerne for en god arbejdsdag/et godt arbejdsmiljø er lagt ind i vagterne.

Jeg har været i den heldige situation, at jeg åbenbart har haft et rimeligt helbred og deraf ikke mange sygedage i min arbejdskarriere, så jeg arbejder ufortrødent videre - måske med lidt færre timer.

Min driftschef har også meddelt mig at for hver sygedag jeg har så skal jeg arbejde et år mere – så jeg kan godt se frem til yderligere 50 år på arbejdsmarkedet – sikke en fest der så skal holdes når jeg ankommer med rollator til den sidste vagt.🙂