Landmanden – Far, og mor som passede hus og havde småjobs. 
Far og mor købte ejendommen i Lystrup i december 1958 af Søren og Kirstine, to ældre mennesker, som havde levet af ejendommen på 2½ tønder land ca. 14.000 m2. Far betalte den formidable sum af 25.000 kr. men så fulgte også arbejdshesten Islænderen Klaus og koen Trine med i købet. Jeg fik af Kirstine lov til at få en gl. 3 benet malkeskammel, hvilket jeg syntes var sjovt - en 3 benet skammel, det havde jeg da aldrig set før.
Ejendommen havde ikke indlagt El, men der var gaslamper i stuen, og der var en vandpumpe i gårdspladsen - vi var jo langt ude på landet dengang - helt i Lystrup og så kun en hulvej derud - folk i Lystrup syntes næsten det var synd for familien. Grenåbanens spor gik langs med marken - det gør de forøvrigt stadigt selvom marken er blevet til industri og der er kommet el og vand derud, ja selv asfalt på vejen er der kommet. 
Nå men tilbage til 1958, far arbejdede dengang som møbelsnedker i Højbjerg, så inden han skulle på arbejde så måtte koen Trine jo malkes og mælkejungen fragtes på cykelstangen op til Lystrup, hvor den blev afhentet - vognmanden kørte jo ikke så langt ud dengang, og slet ikke efter en mælkejunge.
Hesten Klaus skulle jo arbejde i marken når far havde fri, men da den var islænder - som er stædige, ja så skulle den nok bestemme farten, som passede den fint, mens Søren og Kirstine havde ejendommen, som var 2 ældre mennesker. Men den ny ejer (far), som jo var en ung mand på 26 i 1958, skulle jo have lavet noget i en fart og det passede ikke helt med hestens rytme, så den blev hurtigt slagtet og far brugte hans gl. DKW som traktor i marken efterspændt harven - det var nu ikke den helt store succes, men færdig blev han da.

Far og mor havde også på et tidspunkt lejet et stykke jord af banen til urtehave – jorden lå på modsatte side af banen som ejendommen. Vi unger syntes det var spændende, men det tror jeg nu ikke far gjorde da jorden ikke havde været passet i en del år, så det krævede sin mand at få det til en bare nogenlunde urtehave..

Mor vaskede i starten tøj på god gammeldags maner ude ved pumpen, hun havde en vuggevaskemaskine som der kom tøj og varm vand i, som var kogt i gruekedlen og så skyllede vi tøjet ude ved pumpen i gårdspladsen, jeg husker ikke helt hvornår, men hun fik på et tidspunkt en gasgruekeddel som gjorde det hele bare lidt lettere for hende.

I de første år i Lystrup var der en del bærbuske ud mod jernbanen, som far og mor – særlig mor da hun jo gik hjemme  - plukkede løs af og de blev solgt i Århus, men indtægten må ikke have været besværet værd for de blev ret hurtigt rykket op, og stykket inddraget i marken. Far tog også et par år ud at fræse haver for folk, og det var også med til at give en lille indtægt – alle bække små var med til at holde økonomien i orden.

Om sommeren hjalp mor til med roe hakning hos forskellige landmænd i Lystrup og Elsted, jeg mener det var hos Ejner Kaa på Skæringvej og helt sikkert på Godthåb i Elsted, mor var eminent hurtig med et roejern.  På Godthåb plukkede mor og vi børn også æbler i efterårsferien, og det var hyggeligt, for der var der hver eftermiddag kaffe og hjemmebagt kage i køkkenet på Godthåb, og så tjente vi jo en del lommepenge ved det. Når jeg i min tid hos Århus Sporveje kørte linje 9 til Lystrup Øst så kørte man ad busvejen til endestationen faktisk igennem Godthåbs marker hvor jeg i min barndom var en del – ren nostalgi. Mor kom i de sidste år i Lystrup til at køre rundt med reklamer Postvæsenet.

PÅ tværs af Grenåbanen

Far hjalp lidt henne ved Svend Sørensen som havde ejendom lidt længere ude af vejen, men på den anden side af Grenåbanens spor, og far skulle engang efter han havde fået en benzindrevet traktor hente et læs hø eller halm hos Svend. Vi unger og mor blev placeret på toppen af læsset og så gik det ellers over jernbaneoverskæringen, som jo var ubevogtet og udsynet var jo ikke det bedste, når toget kom fra Grenåsiden, da der var lidt skov og en kurve på banen, så det endte med at far lige akkurat fik traktor og vogn over sporet for snuden af toget. Jeg kan huske at toget standsede lidt henne af banen og togføreren skældte far ud. Det resulterede i hvert fald i at far fik en bøde for dette. Men vi overlevede da alle.

Brand i oliefyret i stuen .  

I 1961/62 havde skorstensfejeren været på besøg, og så skulle skorstenen jo gerne være renset, men det modsatte var tilfældet, skorstene var stoppet og da mor tændte op oliefyret – tror det måske var et petroleumsfyr så skete der det at der skete en røggaseksplosion og flammerne stod ud af lågen i stuen – nu var der jo ikke telefon i huset dengang så mor måtte på cykel hen til enten Anna og Svend eller Anders og Gudrun på Møgelgården for at ringe til brandvæsenet. I mellemtiden havde far dog fået stoppet branden med våde tæpper, men jeg husker vi unger blev bedt om at være udenfor huset og far havde taget skrivebordskuffer ud med vigtige papirer så der ikke skete dem noget. Det må have været vinter for vi sad og stod udenfor huset i sne. Da brandvæsenet kom kunne de køre igen, da alt var slukket og i orden – jeg kan huske at far blev gal på den lokale reporter fra Århus Stiftstidende (Hoffman), da han fik en dramatisk artikel ud af det – han havde spurgt nogle børn der kom ude fra os som tilskuere om hvad der sket, og de havde jo fortalt flammerne stod op af skorstenen og der var ild i stuen – hvilket han med ildhu fik en god historie ud af. (en fjer blev til 5 høns)

Fra hulvej til industrikvarter på Møgelgårdsvej.

Udviklingen i Lystrup tog fart i begyndelsen af tresserne og i 1962-63 besluttede sognerådet at jorden skulle opkøbes og der skulle være industrikvarter, først blev jorden fra Møgelgården på den anden side af markvejen solgt - det var ikke det store problem for sognerådet, da det jo var sognefogedens jord, og på samme side af vejen helt oppe ved byen havde sognefogedens søster Kirsten en lille ejendom, så det gik også glat med det køb. Værre gik det for sognerådet da de ville købe fars jord - særligt da mor overhørte en bemærkning under sognerådets besigtigelse af jorden, bemærkningen lød:  hvis han nu får et par træsko til hver af ungerne, så må det jo sikkert være godt. -  måske en humoristisk bemærkning, men ikke særligt strategisk valgt. Da far hørte dette og han vidste på forhånd hvad en af sognerådsmedlemmerne havde fået for sit jord, som lå hvor Hedeskovvej i dag ligger, ja så var hans udgangsposition for forhandling rimelig god, da udstykningen/vejforholdene ikke kunne komme i gang uden de fik ca. 2 tdr. land jord af far. Så hele købet endte med at far fik 25.000 kr. for jorden - nogle dyre træsko for sognerådet.

Men efterfølgende gik det hurtigt, der blev lavet veje, kloakeret og lagt strøm ind og de første industrigrunde blev bygget, og far skiftede arbejdsplads og blev tømrer hos Henning Pedersen på Rokhøj et par hundrede meter fra huset. 
Far fik sat kvist på ejendommen og udnyttet det gl. loft til 3 værelser, Elsebeth Vibeke og Annie havde fælles værelse og jeg fik mit eget i starten, men selvom Kim var lille så syntes jeg nu det var rart når vi var der sammen. Far lavede også selv badeværelse og ombyggede køkkenet og stalden blev lavet om til værksted, fyrrum og gildesal.
Men far og mor var nu ikke helt tilfredse med at bo midt i et industrikvarter, da fars drøm jo var et lille landbrug som han kunne hygge sig med, og derfor blev ejendommen solgt i 1970 for 165.000 kr. og de flyttede derefter en meget kort periode til Viby - ca ½ år i lejlighed inden far og mor købte ejendom i Askildrup ved Randers. Jeg var på det tidspunkt flyttet hjemmefra i 1968 og har derfor aldrig boet i Randersområdet. Underligt nok købte min gl. klasselærer Erik Mouritzen og hans hustru en lille ejendom nær min fars i Askildrup og jeg besøgte dem et par gange der.

Lille klasse - Lille skole i 1960  

Jeg startede i Elsted Skole i 1960. Skolen var dengang ikke ret stor, og så vidt jeg erindre var vi den første skoleklasse, som ikke gik i fællesklasse med andre årgange. Vi var 8 elever i 1. klasse: Jens Zacho Jørgensen, Henrik Løhde, Hans Hilmer Hintze, Gert Mikkelsen, Ellen Laier, Vibeke Johannesen, Sonja Lægdsmand og så lille mig. Skolens lærere var dengang Niels TH. Ladefoged - skoleinspektør, Eva Ravn Sørensen, som var vores klasselærer i de små klasser, Erik Mouritzen og Grethe Pedersen som startede samme år på Elsted skole. Elsted skole havde dengang kun 2 klasseværelser på hver sin side af skoleinspektørens privatbolig, et lille bibliotek, og sløjdlokale i kælderen og så et gymnastiklokale. 

Klasselærer Eva Ravn Sørensen

Eva Ravn Sørensen, som var vores klasselærer var fantastisk god til alle de små klasser, hun boede dengang i en af de 2 lærerboliger som lå umiddelbart ved siden af skolen, Hun boede sammen med sine forældre i boligen, da hun var ugift. Hendes far var tidligere førstelærer på Tranbjerg Skole. Hun inviterede på saftevand og kage hjemme hos hende selv om sommeren og jeg kan huske at vi alle nød den store gæstfrihed hos hende og hendes måde at tackle os små rollinger på, hun var næsten som en reservemor for os. Hun tog os med i skoven - (Skårupgård skov) Eva Ravn Sørensen var i det hele taget en god lærer for små nye forsigtige elever, hun forstod at gøre os alle trygge ved dette nye med skolegang. Eva Ravn Sørensen lever stadigvæk her i 2015 og bor nu på Plejehjemmet Sønderhøj – efter hun havde holdt på Elsted Skole boede hun på Birkebakken tæt ved skolen i hendes egen bolig.

En skole i udvikling

I de kommende år  fra 1960 og fremefter udviklede Lystrup og Elsted sig utroligt hurtigt og i 1963 var vi 20 i klassen, og skolen blev udvidet kraftigt med mange nye klasseværelser, fysiklokale, husgerningslokale, nyt bibliotek og formningslokale kom til. I 3 klasse fik vi ny klasselærer Tony Broch Pedersen, som var gift med Grethe Pedersen. Ham var vi ellevilde med alle sammen, han var vel den eneste lærer som kunne skabe ro i klassen på sin helt egen måde, han var spændende som lærer og vi lyttede altid til hvad han sagde, det var også ham som de øvrige lærere vi havde beklagede sig til hvis vi ikke kunne være stille i timerne - jeg husker engang hvor han i en hel time talte med os om hvorfor vi ikke kunne være stille i de øvrige læreres timer, vi skulle have haft regning tror jeg, men han brugte i stedet timen til næsten enetale omkring vores opførsel og vi alle lyttede og der blev i alle tilfælde i en lang periode derefter meget mere ro i klassen. Vi måtte desværre undvære Tony som klasselærer efter 2 år, da en klasselærers lod var at skulle undervise i dansk, og det var absolut ikke Tony´s favoritundervisning, han vil helst undervise i regning, matematik, fysik. Så vi fik derefter Erik Mouritsen som klasselærer de sidste år, som for øvrigt også var en god lærer. 

Skoleudflugter - blev væk

I de første år, havde skolen en årlig udflugtsdag, jeg kan nu kun huske  3 udflugtsture, som gik til Ålborg Zoo, Kalkgrubberne i Mønsted og så en sejltur på Himmelbjergsøerne. Den første tur var til Ålborg Zoo, og der gik jeg åbenbart og lullede lidt rundt for mig selv på et tidspunkt for panikken var stor da vi skulle hjem derfra og jeg manglede, men jeg blev da fundet.

Eftersidning

Ellers var min skolegang i det store hele god, jeg fik dog en eftersidning engang af Grethe Pedersen fordi jeg ikke havde lavet min engelskopgaver, men min mor blev så gal at hun ikke ville lade mig sidde efter, da hun og far ikke kunne engelsk og ikke kunne hjælpe mig. Jeg skulle være mødt en time før de andre for at sidde efter selvom det vel snarere var før. Men jeg kom i alle tilfælde ikke før til den normale time og jeg havde seddel med hjemmefra. De øvrige af mine klassekammerater syntes det var sejt at jeg bare var blevet væk. I den periode sad eftersidningerne meget løst ved Grethe Pedersen da mange ikke gad lave deres opgaver i hendes timer og så blev hun gevaldig hysterisk på os, og det hjalp i alle tilfælde ikke på vores lyst til at deltage aktivt i hendes timer snarere tværtimod.

Hjælpebibliotekar

Jeg fik et helt specielt forhold til Tonni Broch Pedersen, da jeg i mange af mine frikvarterer i 7. og 8. klasse hjalp til på skolebiblioteket som Tonni havde ansvaret for. Biblioteket havde udlån et par gange om ugen i middagsfrikvarteret. Jeg hjalp med at stemple lånerkort og bøger og sætte bøger på plads. Tony Broch Pedersen var også af den opfattelse at jeg burde have fortsat i skolen og afslutte den efter 10. klasse, men jeg ville hellere i bagerlære. Han havde jo nok ret i at jeg burde have læst videre, men det var jo ikke så almindeligt dengang, kun dem hvis forældre var noget ved musikken fortsatte i realen og gymnasiet, far syntes derimod at vi helst skulle have en uddannelse indenfor det fag som interesserede os.  Det med 8-10 klasse var jo helt nyt dengang.

Erhverspraktik hos Salling og i Marselisgårdens Bageri . 

I 8 klasse kunne vi komme i erhverspraktik, og for mit vedkommende ville jeg jo gerne afprøve bagerfaget, så derfor kom jeg i erhverspraktik hos Salling i efteråret 1967 – det var en god uge og spændende at være i Salling, et par af mine klassekammerater var også i Salling som henholdsvis Smørrebrødsjomfru og Kok – jeg mener det var henholdsvis Ellen og Ulf – Ulf nød nu ikke opholdet, da han hver dag blev sat til at pille løg. I februar 1968 kom jeg så i erhverspraktik i Marselisgårdens Bageri, et ophold som gjorde at jeg kom i Bagerlære der fra august 1968 – læs mere om dette andetsteds 

Livet i Lystrup i 60erne . 

Mor og far handlede mest lokalt hos Købmand Skærbæk ved stationen og hos bageren Holger Johannesen på Lystrupvej. (jeg mener at kunne huske, at bageriet tidligere lå sammen med Lystrup kro ved stationen men det nedbrændte)  Far afhentede de første år i Lystrup gammelt brød hos Holger, som blev til grisefoder da det var opløst i vand sammen med grotning – der skulle jo spares hvor der kunne. Det skete da også at vi unger når far kom hjem med sækken, lige skulle se om der lå nogle kager fra dagen før øverst i posen som kunne spises – det gjorde der næsten altid. Senere blev købmandsvarer indkøbt hos William Pedersen på hjørnet af Bygaden og Lystrupvej. Ellers fik vi gas fra Cykelhandler Laier, som også var vores lokale benzinforhandler og cykelsmed – jeg købte for øvrigt ny cykel for en del af mine konfirmationspenge hos Laier – fin cykel med dynamolygte og speedometer og kilometertæller. Tøj og lign, samt ny gummistøvler - gummisko om sommeren - blev købt hos trikotagehandler Laier, hvis mand lavede træsko, som vi også fik engang imellem da vi blev ældre. Det var altid spændende at være med hos Trikotagehandler Laier, som havde alt hvad man næsten kunne tænke sig, og fru Laier var altid så rar og hyggede om os unger.  ”pæne” sko blev købt i Aarhus – som regel hos Wolther sko i Ryesgade – de blev næsten altid købt lidt for store så kunne de holde i 2 år – dem måtte vi kun gå i når vi skulle til fest osv. det samme var gældende for vores skoletøj – der skulle skiftes når vi kom hjem fra skole – det skulle jo være ordentligt i skolen – derhjemme kunne vi jo godt gå i noget lidt for slidt tøj. Kød og des lige blev som regel købt hos Slagter Løhde, far og mor slagtede også selv – så begrænset indkøb af kød. Indtil de fik egen fryser da der blev indlagt strøm i ejendommen i 1963, så havde mor og far en fryseboks i frysehuset i Hjortshøj, der cyklede vi ad et par markveje over til Mejlbyvej, det var en hyggelig udflugt for os unger. Et af sommerens højdepunkter var, når vi fik overtalt mor til købe is hos fru Demstrup på Bygaden, hele 25 øre for en ispind – jeg var vild med en sherbet, som vel var en form for lemonflødeis, men den kostede jo lidt mere – måske hele 30 øre. Klippet blev vi hos frisør Niels Sørensen på Bygaden.